Lyt til artiklen:

Fem borgmestre, NNF og formænd beder til bred politisk aftale

00:00
Hastighed: ???x
02:49

Forhandlingerne om regeringens grønne landbrugsudspil har stået på længe. I øjeblikket er forhandlingerne inde i den afsluttende fase og forventes genoptaget i løbet af eftermiddagen.

Nu går de sønderjyske borgmestre, Fødevareforbundet NNF Sydjylland og formændene for de sønderjyske landbrugsorganisationer sammen om en kraftig opfordring til, at regeringen og folketinget finder en bred løsning, der sikrer økonomisk balance mellem sektorerne og langsigtede udviklingsmuligheder i erhvervet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er brug for at sikre de økonomiske rammer, hvis kvægsektoren og dele af planteavlen skal behandles fair i den grønne omstilling. Det drejer sig især om mælkeproducenter, slagtekalveproducenter og kartoffelavlere, som mister penge i en størrelsesorden, så efterfølgende lukning er en reel trussel. Ingen af EU's midler til grøn omstilling giver reel mulighed for at kompensere tabet. Derfor er der behov for "friske penge" til at sikre en grøn udvikling for de ramte sektorer, skriver gruppen af borgmestre, formænd og NNF i en fælles opfordring.

Gruppen består af borgmestrene: Erik Lauritzen, Sønderborg, H.P. Geil, Haderslev, Henrik Frandsen, Tønder, Thomas Andresen, Aabenraa, og Egon Fræhr, Vejen. Formændene for landboorganisationerne, Kristian Koch, LHN, Henrik Jessen, LandboSyd, Antoni Stenger, LRS og Christian Lund, formand for Sønderjysk Landboforening og Peder Pedersen, fødevareforbundet NNF Sydjylland

Parterne forudser, at det øgede økonomiske pres på de typiske sønderjyske produktionsgrene er så alvorlig, at det vil give lukninger af ellers velkørende virksomheder. Følgevirkningen vil være nedgang i beskæftigelse og skattegrundlag i de sønderjyske kommuner.

I Sønderjylland udgør landbrug og fødevareproduktion 10-15 procent af beskæftigelsen

- Danske landbrug er blandt verdens mest klima-effektive, og den udvikling ønsker vi at fortsætte, skriver de og oplister en lang række fakta om landbrugssektoren i Sønderjylland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er for nylig investeret betydelige beløb i kartoffelmelsindustrien.

- Der er fuld gang i den grønne omstilling bl.a. ved udbygning af biogasanlæg.

- Vi spiller alle med på den grønne omstilling.

- Men vi har brug for et landbrugsforlig, der sikrer de udsatte sektorers, og giver hele landbrugets erhvervsklynge langsigtede rammer planlægning af investeringer i grønne og klimavenlige løsninger, skriver borgmestrene, formændene og NNF.

- Derfor opfordrer vi i samlet flok regeringen og forligspartierne til at lave en bred aftale hen over midten af Folketinget, - en langsigtet aftale der sikrer fremtiden for landmænd, fødevaresektoren og vores landsdel, skriver de.