Lyt til artiklen:

Højere omkostninger koster landbruget

00:00
Hastighed: ???x
02:35

Abonnementsartikel

Højere omkostninger og fald i Kinas import betyder, at landbrugets bytteforhold forringes.

Højere omkostninger på grund af prisstigninger på energi, foder, gødning og transport har ramt landbruget. Stigningen falder endda sammen med svinenoteringens fald, så svineproducenterne er hårdest ramt.

Derfor forringes dansk landbrugs bytteforhold- forholdet mellem prisen på de varer, man eksporterer, og prisen på de varer, man importerer.

Det viser Seges' Markedsvurdering for landbrugsprodukter, skriver Seges i en pressemeddelelse.

- Effekten af Covid-19 aftager gradvist, men restriktionerne er helt aktuelt afløst af et meget højt omkostningsniveau for landbrugsvirksomhederne, siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef på Seges

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Der er forskel på, hvordan de enkelte driftsgrene rammes. Griseproducenterne påvirkes fra flere sider i form af høje omkostninger og lave afsætningspriser på grund af lavere kinesisk import af grisekød og afrikansk svinepest i Tyskland og Polen, hvilket især rammer smågriseproducenterne, fortæller Klaus Kaiser.

Svinemarkedet normaliserer sig

Seges regner dog med, at svineproducenterne går bedre tider i møde i 2022.

- Vi forventer, at priserne på grisekød og smågrise retter sig til et niveau omkring et "normalår" i løbet af første halvår 2022. Samtidig er der udsigt til, at de største omkostningsposter - foder og energi - ikke i samme grad vil trække penge ud af virksomhederne næste år, vurderer Klaus Kaiser.

De høje foderomkostninger skyldes høje priser på korn, majs, raps og soja med videre, skriver Seges. Årsagen er blandt andet en stor efterspørgsel fra især Kina samt dårlige vejrforhold for landbrugsproduktion i store dele af verden.

De højere priser gavner samtidig danske planteavlere, og planteavlernes bytteforhold er derfor i nogen grad blevet forbedret. Også planteavlerne rammes dog af højere priser på eksempelvis brændstof og gødning.

Stabilt marked for mælk

Prisen på mælk har ligget nogenlunde stabilt siden februar 2018 på et niveau lidt over prisen i et "normalår". Seges forventer, at stabiliteten fortsætter resten af 2021, efterfulgt af et beskedent fald i 2022.

- For tiden sker der en række forskydninger i afsætningspriser og omkostninger, som rammer landmændene forskelligt. Der vil også være stor usikkerhed på råvaremarkederne i den kommende måneder, men det er vores bedste vurdering, at de største markeder, som danske landmænd opererer på, kommer bedre i balance i 2022, siger Klaus Kaiser.