Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Kommune udvider lavbundsprojekt med 18 hektar
I 2020 blev 34 hektar landbrugsjord ved Kogsbøl Mose taget ud af drift.
Nu bliver yderligere 18 hektar taget ud, efter flere lodsejere har ønsket at være med i projektet.
Det skriver Tønder Kommune i en pressemeddelelse.
Samlet set vil der blive udledt cirka 759 tons CO2 mindre om året, skriver kommunen i pressemeddelelse.
Udover at projektet vil mindske udledningen af CO2, vil der også blive udledt cirka 1,5 tons mindre kvælstof til Vadehavet om året.
Bo Jessen, der er formand for Teknik og Miljøudvalget i Tønder Kommune, ser positivt på projektet:
- Jeg glæder mig over lavbundsprojekterne i kommunen, som er til gavn for landmanden, klimaet og naturen i området. Det falder også fint i tråd med det fælles udspil om at tage landbrugsjord ud til natur, som Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening kom med for et par år siden. Samtidig passer projektet godt ind i vores arbejde med FN´s verdensmål og ambitionen om at være Danmarks vildeste kommune, siger Bo Jessen.