Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Ny direktør i Landbrugets Biomasseleverandører
Landbrugets Biomasseleverandører (LBBL) skriver i en pressemeddelelse, at man har styrket organisationen ved ansættelse af Gitte Grønbæk som direktør.
Landbrugets Biomasseleverandører blev stiftet i september 2020 og repræsenterer i dag 1000 leverandører, der leverer 7 millioner ton biomasse til danske biogasanlæg. Arbejdet i LBBL er tillige sponsoreret af Centrovice, Syddansk kvæg & SLF - og flere er på vej.
Klima og bæredygtighed er vigtige målsætninger for landbruget og landbruget spiller en stor rolle i den grønne omstilling. Dette ikke mindst set i lyset af den store udbygning af grøn biogas frem mod 2030.
- Vi er utrolig glade for at have fået Gitte Grønbæk med om bord i Landbrugets Biomasseleverandører. Vi har på rekordtid opnået virkelig stor anerkendelse for det arbejde og den rolle vi har i markedet. Med ansættelsen af Gitte giver det os mulighed for at sætte ekstra fart og styrke på samarbejdet i branchen omkring videndeling, innovation og erfaringsudveksling, udtaler Udviklingschef Anders Andersen, der bakkes op af Landbrugets Biomasseleverandørers formand, Erling Christensen.
- Gitte Grønbæk har fra sin stilling som direktør for Dansk Kvæg og andre bestyrelser den erfaring og viden, der skal til i dialogen med alle parter, som er med på fremtidens omlægning til bæredygtig energiproduktion - og hvor landbrugets husdyrgødning og halm er nøglen og drivkraften til de grønne løsninger, siger han.