Lyt til artiklen:

Samson lander omsætningsrekord og stigende overskud

00:00
Hastighed: ???x
01:35

Der er positive tendenser på omsætning og bundlinje for Samson. I 20/21 opnåede man en nettoomsætning på 745,2 millioner kroner.

Samson Group har tirsdag offentliggjort regnskab, hvori det fremgår, at gyllevognsproducenten har hentet et overskud på lige knap 45 millioner kroner før skat.

I samme regnskab kan firmaet præsentere en nettoomsætning på 745,2 millioner kroner, hvilket er en gevaldig stigning i forhold til året før, hvor man havde en nettoomsætning på 672,5 millioner kroner.

I ledelsesberetningen konstateres det, at årets regnskab har været tilfredsstillende.

Da man forventer stramninger i gødningslovene i flere af EU's store landbrugslande forventer man fra Samsons side, at efterspørgslen på miljørigtige landbrugsmaskiner og redskaber til udbringning af naturgødning vil stige, hvorfor man forventer vækst i både omsætning og indtjening i det kommende regnskabsår.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Agro og Agrolize

Samson Groups danske datterselskaber, Samson Agro og Samson Agrolize, har hver især fremvist positive regnskaber i for 20/21.

Samson Agro, der står for udvikling, produktion og international distribution, har øget nettoomsætningen til 369 millioner kroner, hvilket har afledt et overskud på 31,3 millioner kroner før skat, mens Samson Agrolize, der står for forhandling og service i Danmark, har hentet en bruttofortjeneste på 22,5 millioner kroner og et overskud på 2,6 millioner kroner før skat.