Lyt til artiklen:

Bare fødder i kornet giver den bedste føling med kvaliteten

00:00
Hastighed: ???x
05:26

Kornpriserne er røget i vejret gennem de seneste par måneder, og det betyder, at årets kornhøst er væsentligt mere værd, end det var sidste år.

Derfor er det alfa og omega, at man som svineproducent både behandler og opbevarer kornet korrekt, indtil det bliver brugt. Det inkluderer korrekt tørring, køling og ikke mindst korrekte forhold løbende, når kornet er på lager, fortæller Peter Mark Nielsen, svinekonsulent og foderspecialist i Velas.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man kan naturligvis få en del elektronisk udstyr til at finde ud af, om kornet er varmt eller koldt, og om det er fugtigt eller tørt nok. Men ifølge Peter Mark Nielsen er et meget lavpraktisk tip lige så godt i planlagret, hvor man ikke har udstyret ved hånden.

- Man skal gå en tur i sin korndynge med opsmøgede bukseben og bare tæer. Så mærker man, om kornet er varmt eller koldt. Hvis kornet er dårligt og vådt, så bliver man holdt oppe, og man går i toppen af kornet - det betyder, at det skal luftes og køles. Falder man derimod langt ned, så er det tørt nok, siger han og uddyber, at man på turen rundt i kornet skal tage sit kornspyd med og tage en række prøver og ikke mindst mærke temperaturen på spydspidsen - er den varmere end toppen, så er der behov for at belufte det.

Hvis man skal trykke hårdt for at få spyddet ned, så er kornet formodentlig også vådt og tungt. Ryger det lige igennem, så vil det formentlig være tørt. Kornprøven kan man efterfølgende lægge i en pose, lægge den et lunt sted og lade den ligge til næste dag.

- Der er meget støv i luften på planlageret, og derfor har man ofte svært ved at opfange, om kornet lugter dårligt. Det kan man, hvis man venter til dagen efter. Men lugter kornet dårligt, så er skaden sket, og så handler det udelukkende om at begrænse skaden ved at lufte godt igennem hurtigst muligt, siger Peter Mark Nielsen.

rich-media-2
- Man skal gå en tur i sin korndynge med opsmøgede bukseben og bare tæer. Så mærker man, om kornet er varmt eller koldt. Foto: Velas.

Tør og nedkøl kornet korrekt

Det vigtigste punkt er at få tørret sit korn korrekt og derefter kølet det ned. Kornet skal ned på 15 pct. vand for at være lagerfast.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kornet, der er høstet i år, var ved høsttidspunktet omkring 25 grader varmt. Og har man brugt varme til at tørre med, så er det endnu varmere. Derfor skal man gerne benytte de kolde dage til at lufte stakken igennem og dermed køle det ned.

- Man er først færdig med at tørre, når man har fået blæst kold luft gennem kornet, og det har det rette vandindhold og temperatur på 15 pct. vand og en temperatur på 10 grader. Det er ikke svært at gøre, men det kan være svært at få gjort løbende. Men det skal altså gøres, siger Peter Mark Nielsen og understreger, at man gerne skal tjekke op på kornet hver 14. dag.

- Som landmand er der tusind gøremål, og alle er vigtige - men som foderspecialist er jeg nødt til at understrege, at det her simpelthen er en af de vigtigste ting på året. Jeg har flere gange oplevet landmænd, som er endt med 300-400 tons dårligt foder, fordi de ikke havde haft øje for at tørre og køle.

Amerikanersilo hjælpes af varmekanonen

Amerikanersiloen er meget som planlageret men fungerer med omrørersnegle, som blander det våde og tørre korn, hvilket giver en homogen tørring.

Det kan tage en måneds tid at tørre ned, men man kan speede processen op ved hjælp af en varmekanon.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Blæseren og omrøreren skal køre, men en varmekanon er en rigtig god idé. De 1.000 liter dieselolie, man bruger på at have den kørende, tjener man hurtigt ind gennem det mindre strømforbrug og hurtigere tørring af sit korn, siger Peter Mark Nielsen.

Han peger på, at kontrolpunkterne ved amerikanersiloen er de samme som ved planlageret. Gå en tur, og hvis ikke man synker ned i kornet, så er det i gang med omrører og blæser igen.

Fyld den gastætte silo med CO2

Ulig planlageret må kornet i den gastætte silo gerne være vådt. Her fjernes i stedet ilten ved hjælp af CO2, så mikroorganismer ikke kan skade kornet. Teoretisk set danner kornet selv det påkrævede CO2, men Peter Mark Nielsen anbefaler, at man selv tilføjer CO2 til siloen.

- Det koster 0,5-1 krone pr. 100 kg korn at tilsætte den nødvendige CO2. Det er en af de billigste forsikringer, man kan give sig selv som svineproducent, så det bør man ubetinget gøre. De få kroner er givet enormt godt ud set i forhold til det tab, man ville kunne risikere ved at have dårligt korn med ind i stalden, siger han.

Han peger på, at den gastætte silo skal trykprøves inden høst, og at man skal tjekke, at over- og undertryksventilen på toppen rent faktisk virker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når man har fyldt siloen op efter høst, så skal man huske at få udtaget lukket helt, hver gang man tager af siloen, så gassen ikke forsvinder. Man må maksimalt tage ud til tre dages foder ad gangen, fordi kornet hurtigt kan blive dårligt i en anden silo. Hvis man eksempelvis tager ud til en uge, så risikerer man, at det bliver muggent og er til at smide ud, siger han og fortsætter:

- Når man er halvvejs gennem siloen, skal man tjekke, om der er CO2 nok i den. Det kan gøres ved en måler. CO2 er tungere end ilt, og har man ikke en måler, kan man derfor sænke en petroleumslygte ned i siloen, og så skal den gerne gå ud en meter over kornet, da der ingen ilt er.

Den gastætte silo er billig i drift, fordi man sparer tørringsomkostninger, men en af udfordringerne er, at man ikke kan sælge kornet derfra, ligesom man ikke kan se, hvordan kornet har det inde i siloen.

- Hvis man stik mod forventning ser, at det er dårligt korn, der kommer ud af siloen, så er det eneste, man kan gøre at tilsætte mere gas til siloen og håbe på, at det stopper en eventuel proces derinde, siger Peter Mark Nielsen.