Klimaindsats og bæredygtighed er en uomgængelig virkelighed, som alle virksomheder skal forholde sig til - også de danske maskinhandlere. Det står klart efter et chefmøde i Dansk Maskinhandlerforening, hvor flere eksterne oplægsholdere bidrog med forskellige vinkler på emnet grøn omstilling.
Johanne Nedergaard Ørnsholt, Tænketanken Frej, slog i sit indlæg fast, at klimadagsordenen er særligt påtrængende i landbruget, fordi landbrugets udledning af CO2- udgør en særligt stor del af den globale udledning af klimagas.