Lyt til artiklen:

L&F: Godt blå blok bider sig fast i forhandlingsbordet

00:00
Hastighed: ???x
02:01

Igen i dag mødes regeringen sammen med oppositionen til forhandlingerne om en landbrugspakke og her er partierne i blå blok kommet med et indspark til forhandlingerne.

Søren Søndergaard, formand for L&F, roser blå blok for også at komme med forslag til finasiering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har brug for, at de borgerlige partier bider sig fast i forhandlingsbordet. Det er et ambitiøst forslag fra de fem partier og det vil kræve hårdt arbejde at realisere, siger Søren Søndergaard.

- Jeg noterer mig dog, at de borgerlige partier tager ansvar for de store ambitioner og har sikret der også følger finansiering med. Det er helt afgørende, hvis vi skal indfri de store klimaambitioner samtidig med, at vi fastholder et stærkt og udviklingsorienteret fødevareerhverv, siger formanden.

Bred aftale

- Jeg har et klart indtryk af, at ministeren oprigtigt ønsker en bred aftale. Derfor er det godt, at oppositionen nu har præsenteret sine visioner, og knokler i håbet om, at man kan lande en fornuftig, bred aftale, så vores erhverv kan få en smule arbejdsro og vished for fremtiden, siger Søren Søndergaard.

Etablering af efterafgrøder inden 20. august har i år været en stor udfordring i mange landsdele. Søren Søndergaard glæder sig over at de blå partier ønsker en second opinion om netop kvælstofregulering. Han siger:

Vi er - formentlig til ingens overraskelse - trætte af reduktionsmålene for kvælstof, især ovenpå en vanskelig høst hvor efterafgrødene igen har vist sig som en kæmpe udfordring. Men vi er glade for, at også de borgerlige partier ønsker en second opinion på kvælstofreguleringen og der ikke er lagt op til at øge den målrettede regulering yderligere, siger Søren Søndergaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er også interessant at der åbnes op for lokale pilotprojekter, hvor man med en lokal tilgang kan arbejde på at nå miljømål mere intelligent i de lokale fjorde. Det er noget vi har efterspurgt længe.