Lyt til artiklen:

Svineformand: - Vi er ikke der, hvor vi skal aflive grise

00:00
Hastighed: ???x
01:46

Markedet for smågrise er yderst presset i øjeblikket.

Onsdag kunne Finans berette, at de lave priser og svære muligheder for afsætning fik nogle producenter til at overveje, om de skulle til at aflive grise.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Den udlægning kan formand for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, ikke helt genkende.

- Jeg oplever ikke, at vi er helt derhenne, hvor vi skal aflive grise. Vi har ikke hørt om andre tilfælde (end eksemplet, der blev beskrevet af Finans, red.), så jeg tror ikke på, at vi er derhenne endnu, siger Jeppe Bloch Nielsen.

Det er dog ikke ensbetydende med, at det er sjovt at producere smågrise lige nu.

- Situationen er ikke ret god lige nu, men alt har sin begyndelse, og det skal være skidt, før det bliver godt. Samtidig skal man huske, at vi kommer fra en højkonjuktur, så de fleste producenter burde kunne holde en given periode, lyder det fra formanden.

Hvor lang tid, smågriseproducenterne kan klare sig i det nuværende marked.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Dem, der ligger længst nede, de rammer muren hurtigst. Det er jo bankerne, der er med til at bestemme, hvor lang snor, de får. De indikationer vi får, det er, at grisene skal nok finde derhen. I min hukommelse så siger det mig ikke, at vi har været ude og aflive grise, så jeg tror ikke på, at vi kommer derhen, fortæller Jeppe Bloch Nielsen.

- Vi skal nok finde en løsning, og der er kun interesse for, at vi finder en løsning.

Han fortæller, at han vil se det som en katastrofe, hvis han skulle sætte sine egne medarbejdere til at aflive grise,

Jeppe Bloch Nielsen er sikker på, at de fleste vil komme igennem.

- Det går op og ned, og vi har jo prøvet at lave underskud før, så jeg tror også, vi overlever nu.