Lyt til artiklen:

Debat: Naturen i skrivebordets vold

00:00
Hastighed: ???x
04:01

Den herskende naturpolitik, der føres fra et skrivebord, er ikke frugtbar - hverken for naturen eller for debatten.

Ensidig boglig opdragelse med fravær af praktisk erfaring er sammen med en vi-alene-vide mentalitet en dyr cocktail for samfundet. Ikke desto mindre er det den cocktail, der synes at være fremherskende i den herskende og styrende klasses natursyn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Opfindsomheden er nemlig stor fra den klasses side, hvad angår forøgelse af offentlige job til de mange djøfere, der uddannes. Hvad der ikke lykkedes for 68-flipperne med at omvælte samfundet, ser nu ud til at lykkes for den grønne venstrefløj.

Men hvad med den praktiske virkelighed? Hvordan reagerer den? Naturen kan altså ikke styres fra et skrivebord - selvom der sidder nok så mange højtuddannede djøffer bag det.

Styrer med frygt

De styrer ved hjælp af frygt. Frygt for naturens tilstand. Derfor kommer naturtiltag, hvor man uden dokumentation foregøgler befolkningen, at vi har en stor biodiversitets krise. Men se om de kommer ud i naturen for at se efter - nej, nej. Desværre er vores politikere lette ofre for denne mangeårige natur-miljøkampagne, som er spredt ud over hele landet.

Biologerne og landskabsarkitekterne bliver tilsyneladende skolet i samme skole af Danmarks Naturfredning. Det har vi bl.a. set i forbindelsen med forslaget om en stor naturnationalpark i Jammerbugt Kommune. Her fik forvaltningen kommunalbestyrelsen overbevist om at støtte en fremtidig naturnationalpark med kr. 500.000 årligt i fire år, til markedsføring.

Ingen af kommunalbestyrelsens medlemmer var formentlig klar over, hvad konsekvenserne af etablering af naturnationalparken betød for området. Det ser nemlig ud til, at naturnationalparkens udformning og drift suverænt bestemmes af miljøministeriet, uden de lokale afdelinger i naturstyrelsen spørges til råds.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Konklusionen er, at naturnationalparken er den første landvinding med hensyn til at tilrane sig magten, især over statens naturarealer, og dermed forvise vi nuværende naturplejere til andre arealer, eller lukke ned for al privat naturpleje. Der tillades jo ikke landbrugsdrift, jagt, skovning eller biavl i naturnationalparken. Derfor bliver vi, der har plejet arealerne i årevis nu smidt på porten. Næste landvinding er formentlig naturzoner til udvidelse af disse naturnationalparker.

Dyremishandling

Loven om naturnationalparker styret centralt fra og med indlagt dyremishandling er et eksempel på virkelighedsfjernt djøf-styre.

Andre aktuelle eksempler på vanvittige skrivebordsregelrytteri er f.eks., at efterafgrøder skal sås inden den 20. august, ellers sanktioneres landmanden. Dette til trods for, at kornet ikke er modent til høst til den tid. Landmanden straffes her for vejrets luner, vist nok som det eneste erhverv i verden.

Udledning fra landbruget får skylden for forurening af vandmiljøet, mens offentlige renseanlæg og deres overløb af mange millioner m3 af urenset spildevand, end ikke bliver hverken målt eller kontrolleret. Hvorfor denne horrible forskel?

Jeg lejer naturarealer af staten. De sætter hegn, og opmåler arealet, hvortil vi søger MVJ tilskud. På trods af, at det er naturstyrelsen, der udlejer arealet med et bestemt areal, har en kontrollant brugt ca. en uge på at opmåle de lejede arealer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilsyn med dyrene

Hvis ikke kontrollens opmåling er samstemmende med det af naturstyrelsen opgivne ifølge kontrakten er korrekt, er det mig, altså landmanden, der bliver sanktioneret.

Dyrevelfærd, har været et stort emne også med de seneste skærpelser i januar 2021. Nu har man med stort flertal i Folketinget vedtaget lempeligere regler og lovgivning for naturnationalparkerne, hvor man må undlade at fodre dyrene om vinteren, ligesom der er mindre krav om tilsyn af dyrene. Altså kan en privat dyreholder være kriminel og retsforfølges, medens den offentlige dyreholder på den anden side af hegnet er straffri for samme behandling af dyrene.

Lever vi almindelige mennesker en retsstat?