Abonnementsartikel
Landbrugskommissær Mariann Fischer Boel og hendes EU-formandskollega Michel Barnier har måttet opgive overhovedet at samle EU's 27 landbrugsministrene ved samme bord før tidligst klokken et i nat, hvor de så kan begynde de endelige forhandlinger om det igangværende sundhedstjek af EU's landbrugspolitik.
De sidste mange timer har landbrugskommissæren og hendes franske kollega haft hvert enkelt land inde til en slags konsultation, hvor ministrene har fremført deres problemer til det udkast, som formandskabet lagde på bordet ved mødets start.
Og listen af problemer har været så lang hos visse lande, at det tager flere timer længere end planlagt. Og det tegner til, at der er meget svære forhandlinger forude.
-Den danske fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har lige været inde og præsentere sin sag, men det ser ikke ud, som om der kommer stor hjælp fra hendes partifælle landbrugskommissæren. De danske ønsker om større liberaliseringer spås ikke mange chancer i nat.
Ministeren ønskede ikke at kommentere forhandlingerne.
Hold øje med maskinbladet.dk
Maskinbladets EU-korrespondent, Rikke Albrechtsen, følger forhandlingerne i Bruxelles på nærmeste hold.
www.maskinbladet.dk bringer løbende Rikke Albrechtsens beretninger fra EU-hovedkvarteret.