Hvad er hovedudfordringen ved den skattemæssige håndtering?
For så vidt er der intet nyt i forhold til, hvad der har været gældende i en årrække, udtaler Malene Britt Hansen, men en koordineret indsats fra Skattestyrelsen og Arbejdstilsynet i bestræbelserne på at forhindre social dumping har gjort emnet "brandvarmt". Den koordinerede indsats går blandt andet ud på at kontrollere, om hvervgivere har foretaget korrekt indberetning til RUT-registeret (beskrevet sammen med arbejdsudleje i artiklen i Maskinbladet 13. august 2021, og om den udenlandske arbejdskraft har opholds- og arbejdstilladelse, og endelig om den danske hvervgiver indeholder og betaler korrekt skat.