Deet var fire nye staldbygninger, som dannede rammen om åben hus-arrangementet i Aarhus Universitets kvægforskningscenter i Foulum mellem Randers og Viborg. Anledningen var, at universitetet har bygget nye forskningsfaciliteter. De skulle egentlig have været indviet for offentligheden sidste år, men det satte pandemien en stopper for.
At dømme efter forbruget af engangskitler til de besøgende vurderede en person i modtagelsen, at arrangementet har tiltrukket mellem 3- og 400 mennesker. De fik et lille indblik i den nyeste forskning inden for moderne kvægbrug.