Gemt bag en kontorbygning på Scanias anlæg i Ishøj tæt ved et motorvejskryds står en splinterny stander med biogas. Chauffører skal nok finde biogastanken, for det er den første offentligt tilgængelige biogastankstation med højt tryk for lastbiler.
"Bioman"s stander indgår i et net på fire tankstationer fra Århus til København. Flere vil nok følge, for biogas betragtes som et svar på den tunge transports behov for fossilfrit brændstof.