Lyt til artiklen:

Patriotisk Selskab: DiSC kan være en del af løsningen til bedre trivsel og samarbejde i virksomheden

00:00
Hastighed: ???x
03:08

De fleste arbejdsgivere kender det: Det kan være menneskeligt udfordrende at være den øverst ansvarlige.

DiSC-analyser kan være en del af løsningen, skriver Patriotisk Selskab i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med DiSC-analyser kan man - nemt, overskueligt og hurtigt - blive klogere på sig selv og sine medarbejdere og på den måde bedre forstå og håndtere hverdagens samarbejds- og kommunikationsudfordringer - så man i sidste ende opnår en arbejdsplads, hvor hverdagen glider nemmere, fortæller økonomikonsulent Lone Bendixen fra Patriotisk Selskab.

- Måske har man en medarbejder, som man har svært ved at håndtere. Måske undrer man sig over, hvorfor der ofte opstår konflikter mellem to bestemte medarbejdere. Eller man oplever måske, at det er svært at holde fast på medarbejderne. Der kan være mange udfordringer i hverdagen, som man kan blive bedre til at håndtere ved hjælp af DiSC.

Mennesker er forskellige - og der er brug for os alle

En DiSC-profil er en beskrivelse af et menneskes adfærd. DiSC rummer fire overordnede adfærdsprofiler (D, i, S og C), og hver profil er karakteriseret ved et typisk adfærdsmønster. Alle mennesker har lidt af alle profiler i sig, men normalt vil en af profilerne være mere dominerende.

- Vi har forskellige prioriteter, meninger og værdier, og det kommer til udtryk i vores adfærd, altså den måde vi agerer på. Fx opstår der ofte konflikter, når mennesker med en afventende, rolig adfærd skal samarbejde med kollegaer, der er mere hurtige og impulsive, forklarer Lone Bendixen.

-Det betyder ikke, at der er noget galt med nogen af parterne - ingen adfærdsprofiler er bedre end andre, og de fleste virksomheder har brug for lidt af hvert.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sådan kan et DiSC-projekt gennemføres

Patriotisk Selskab kan hjælpe virksomheder med at gennemføre et "Projekt DiSC":

- Første step er, at vi sender et spørgeskema til de personer, som der skal laves en DiSC-analyse af. Ejeren/lederen selv? Medarbejderne? En kandidat til en stilling? Herefter skal virksomheden selvfølgelig have en tilbagemelding samt rådgivning om, hvordan den nye viden om adfærdsprofilerne kan benyttes i hverdagen. Vi tilpasser os selvfølgelig den enkelte virksomheds behov - det vigtigste er bare, at projektet flytter noget i virksomheden, konstaterer Lone Bendixen.

- Måske giver det mening, at den enkelte person får en individuel tilbagemelding på sin adfærdsprofil, og at der dernæst afholdes en samlet session for alle i virksomheden. Ofte giver det også mening, at der afholdes en opfølgningssession i virksomheden et stykke tid efter den første session, hvor der samles op på, hvordan det er gået, og om der er opstået spørgsmål og udfordringer. Hvis der er blevet lavet en DiSC-profil på en kandidat til en stilling, får både arbejdsgiver og kandidaten en konkret tilbagemelding på profilen, som kan danne baggrund for en dialog om, hvorvidt kandidaten vil passe ind i virksomheden og det job, som vedkommende skal bestride.