Lyt til artiklen:

Dansk Tractorpulling er tilbage i Aars

00:00
Hastighed: ???x
01:47

En Idé blev hurtig til handling, da to lokale teams en aften sad til møde med Dansk Tractorpulling Midtjylland. Tanken om at få et stort stævne tilbage til Himmerland blev hurtig til virkelighed.

Med Dansk Tractorpulling Midtjylland og de to lokale teams i spidsen bliver DM finalen 2021 nu afholdt ved Messecenter Vesthimmerland i Aars. Det er ikke helt nyt, at der bliver afholdt Tractor Pulling i Aars. Der har tidligere været afholdt stævner, men det seneste ligger helt tilbage til 2008.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Banen i Aars trængte alvorligt til en opdatering. Den har derfor fået mere ler iblandet, og den er blevet afrettet med dozer med GPS-styring, så den er blevet jævn og pæn. Der er blevet samlet enormt mange sten af banen, og mange har hjulpet til med at få banen i topform til den 11. september.

rich-media-2
Der har været mange kræfter igang med renovering af banen i Aars. Foto: Lars Maansen.

Spænding til det sidste

Der bliver spænding til det sidste ved finalen i Aars, da flere klasser først finder danmarksmesteren 2021 på selve finaledagen.

Pointstillingen er tæt, da konkurrencen har været hård denne sæson. Grundet Corona er der kun blevet afholdt fem Dansk Tractorpulling-afdelinger i år, hvor der normalt er otte afdelinger fordelt rundt i landet. Dermed kan stævnet i Aars meget vel blive noget af en publikumstræffer.

- Vi håber på stor opbakning fra publikum, og vi vil gøre vores bedste for, at alle kan komme og få en på opleveren. På dagen er der arrangeret hoppeborg til de mindste, der vil være øl og pølsevogn og meget andet på pladsen samt en masse god stemning, lover Dennis Immersen, fra Team Bluedream Tractorpulling, som sammen med Brdr. Kjærs Tractor Pulling Team Krone red Lightning er de to lokale teams bag DM finalen i Aars.