De jyske marker bliver mere og mere faunastribede

Faunastriber-projektet, hvor lokale landmænd i samarbejde med rådgivningsvirksomheden Sagro, kommunerne, og flere grønne organisationer etablerer levesteder i og ved marken til gavn for insekter, fugle og pattedyr, kører nu på sjette år.

Interessen for at få sået faunastriber, og dermed være med til at skabe bedre betingelser for flora og fauna og øge biodiversiteten, er fortsat stor. Siden projektets start i 2015 er der nu sået mere end 1160 km - eller ca. 5000 farverige striber á tre meters bredde i Sagros område, og flere grundejer- og haveforeninger er nu også begyndt at vise interesse for at få sået Faunastriber.

Det skriver Sagro i en pressemeddelelse.

Samtidig stiger lysten til at være med til at fremme biodiversiteten i samfundet generelt - blandt andet takket være tiltag som "Vild med vilje" - en bevægelse for alle, der vil gøre en konkret og lokal forskel for at gøre naturen vildere, rigere og mere mangfoldig.

- Vi er helt klart begyndt at få konkurrence fra andre aktører, der tilbyder andre fauna- og blomsterblandinger, hvilket jo er positivt. Nogle vil gerne have flere blomster i deres striber. Faunastriber-blandingen er ikke først og fremmest sammensat for at være en fryd for øjet. I stedet har den flerårige frøblanding en lang og forskelligartet blomstringsperiode, hvor blomster såsom rødkløver, honningurt, boghvede, solsikke og cikorie afløser hinanden og dermed gavner naturen i en længere periode, forklarer naturrådgiver hos Sagro, Nicolai Smed Kjær.

Nemt koncept hitter

Faunastribeprojektet er et godt og nemt koncept efter princippet "Gør det simpelt". Landmanden lægger vederlagsfrit jord til og betaler maskinstationen for at gøre arbejdet med såning. Til gengæld skal han ikke gøre andet end tage telefonen og melde sig til.

- Denne enkelthed er en væsentlig årsag til de flere tusinde faunastriber. Landmanden vil gerne gøre en indsats for naturen, men han får ikke foretaget det praktiske med såningen, fordi hverdagen er fyldt med andre vigtige gøremål, vurderer Jens Simonsen, bestyrelsesmedlem i Herning-Ikast Landboforening.

Mange natur-dilemmaer

Når man vil lave indgreb i naturen for at hjælpe den, har Faunastriber-projektet dog også vist, at der hurtigt kan opstå dilemmaer; skal der alene sås hjemmehørende arter, og hvorledes laver man faunastriber, som både tilgodeser fugles behov for at have noget jord at bade i, insekters behov for nektar og pollen, pattedyrs behov for vinterføde, og frøføde til fuglene i vinterperioden?

Også vigtigheden af, at faunastriberne ligger i flere år af hensyn til de jordboende insekter sat op mod problemer med, at faunastriberne efter få år er overgroet med kvik er blevet debatteret blandt de mange forskellige aktører, og der er blevet indgået mange kompromisser.