Lyt til artiklen:

Yara sætter fokus på bæredygtighed med nyansættelse

00:00
Hastighed: ???x
03:29

Klima, miljø og grøn omstilling er i fuld fokus hos forbrugere, og det er en stor opgave at løfte for særligt fødevarebranchen. Gennemsigtighed og sporbarhed i produkters livscyklus, samt hvilke faktorer der påvirker en fødevares klimaftryk, er derfor mere afgørende end nogensinde før. Det er man opmærksom på hos Yara Danmark, som derfor udvider deres fokus for at deres værdikæde ikke stopper hos landmanden, men skal ses helt ude hos forbrugeren.

Til at fuldbyrde Yaras nye strategiske tiltag i Danmark, har man ansat Søren Fredslund, der tiltræder i stillingen Business Development Manager, og kommer fra en lignende rolle i Hedeselskabet. Søren Fredslund har solid erfaring med at opstarte nye samarbejder i fødevarebranchen og skabe effektiv forandring i organisationer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg ser Yara som en professionel og visionær virksomhed med flere ambitiøse projekter i gang på nationalt såvel som internationalt plan. Dette projekt er særligt interessant; skal vi producere fødevarer til en stigende verdensbefolkning, er det vigtigt, at vi sikrer os, at vi producerer vores fødevarer hensigtsmæssigt, og her er gødning en vigtig komponent, fortæller Søren Fredslund og fortsætter:

- At Yara udvider sit fokus i værdikæden, ser jeg som en visionær strategi med spændende perspektiver for branchen. Målet er at skabe gennemsigtighed og oplysning til forbrugeren, og imødekomme efterspørgslen på bæredygtige værdikæder. Yara vil dog ikke gøre dette på egen hånd, så vi skal opbygge stærke samarbejder og partnerskaber på tværs af værdikæden. Min rolle bliver at opbygge disse partnerskaber med virksomheder, der deler Yaras værdier og visioner for fremtiden.

Søren Fredslund er startet i sin nye rolle pr. 1. august 2021, hvor han har base på Yaras hovedkontor i Fredericia.

Et udviklingsperspektiv

Hos Yara Danmark har man iværksat den nye strategi, da man tror på, at effekten af de enkelte led i fødevarebranchens værdikæder skal være tydeligere og mere gennemsigtige. Gennemsigtighed er afgørende, hvis det skal lykkes at udbyde reelt bæredygtige løsninger, som forbrugeren kan gennemskue.

- En fødevares klimaftryk udgøres af dens samlede produktion, hvilket starter med produktionen af de hjælpestoffer, landmanden skal bruge. Og aftrykket slutter ikke her, da alle led, også forarbejdning af produkterne efter landmanden har slupper sine varer, har betydning, supplerer Jens Jakob Larsen, kommerciel direktør i Yara Danmark, og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hos Yara Danmark mener vi, at der kan være gevinster at hente, hvis vi begynder at samarbejde med de firmaer, der står på den anden side af landmanden i værdikæden. Vi ved, at det rette gødningsvalg har store konsekvenser for en fødevares klimaftryk. Vi vil derfor samarbejde med forarbejdningsleddet og detailhandlen om at få forbrugeren til at interessere sig for disse delprocesser i fødevareproduktionen. Vi tror på, at det kan hæve efterspørgslen, som i sidste ende er det, der skal drive omstillingen.

Yaras nye strategiske tiltag indenfor fødevareværdikæden er en del af Yaras internationale satsning, og eksekveres i en række udvalgte markeder.

- Vi mener, at det kræver dedikerede ressourcer at sparke vores ambitiøse strategi i gang og sikre, at vi ser resultater i vores nye samarbejder, siger Jens Jakob Larsen