Lyt til artiklen:

Ny teknologi til veterinær diagnostik bliver selvstændig virksomhed

00:00
Hastighed: ???x
02:38

Én simpel luftprøve. Mere skal der ikke til, for at slagterier og producenter kan få et klart billede af sygdomsudviklingen i en dyreflok.

Teknologien hedder AeroCollect og er udviklet i Danmark af GTS-instituttet Force Technology. Det skriver Force Technology i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Teknologien har de seneste år vist et enormt potentiale - især inden for kyllinge- og svineproduktion - og derfor udskiller Force Technology pr 1. juli dele af aktiviteterne fra den nuværende AeroCollect-afdeling i et datterselskab, der skal drive salg med fokus på international vækst.

- Vi vil gerne sikre de bedste forudsætninger for en succesfuld international skalering af AeroCollect produktprogrammet. Derfor opretter vi et datterselskab, som skal styrke produktudviklingen, produktion og salg af produkter internationalt, siger Hanne Christensen, administrerende direktør i Force Technology, i meddelelsen.

- AeroCollect viser GTS-systemets styrke ift. at modne teknologier, kommercialisere dem og sende dem videre til bredere anvendelse, når de vokser ud af den oprindelige GTS-opgave, siger hun.

Indgår samarbejds- og distributionsaftale

Det nye selskab hedder AeroCollect A/S og er fuldt eget af Force Technology. I forbindelse med etableringen indgår datterselskabet AeroCollect A/S desuden en strategisk samarbejdsaftale med Indical Bioscience om udvikling, salg og distribution, så der kan komme fart på den internationale ekspansion.

Rettighederne til at udvikle og kommercialisere AeroCollect-teknologien inden for det humane område bibeholdes i moderselskabet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sådan fungerer AeroCollect

AeroCollect fungerer ved, at der trækkes en luftstrøm igennem et lille prøvekammer. Ved prøveindsamling påføres højspænding over prøvekammeret. Det skaber et elektrisk felt på tværs af prøvekammeret, som fanger og koncentrerer bakterier, virus og andre mikroskopiske partikler i prøvekammeret.

Prøvekammeret sendes efterfølgende til laboratoriet, hvor indholdet analyseres for patogener ved hjælp af qPCR-analyse. Resultaterne er klar indenfor en til to timer.

AeroCollect er en CE-mærket dansk teknologi udviklet af Force Technology.

Teknologien benyttes i dag i fjerkræ-, svine og minkbranchen. Det er desuden påvist, at udstyret kan bruges bl.a. i kvægbesætninger og indenfor human diagnostik.

AeroCollect har i dag over 60 kunder i 14 lande.