Lyt til artiklen:

Kursus i håndtering og transport af farligt gods

00:00
Hastighed: ???x
01:34

Abonnementsartikel

Djursland Landboforening afholder i samarbejde med Byggeri & Teknik I/S kurset ADR kap 1.3 den 13. oktober.

Djurs Djursland Landboforening afholder i samarbejde med Byggeri & Teknik I/S kurset ADR kap 1.3 den 13. oktober. Det skriver landboforeningen i en pressemeddelelse.

Kurset i håndtering og transport af farligt gods - også kaldet ADR kap 1.3, henvender sig til ejere og medarbejdere, der transporterer farligt gods ad vej, f.eks. transport af dieselolie i tank på værkstedsbil til maskiner i marken samt fragt af gødning og plantekemi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I kurset indgår også grundlæggende kendskab til regler omkring tilsyn af ildslukker på ADR-køretøjer samt regler omkring surring af lasten, der transporteres. Overtrædelse af sikkerhedsreglerne medfører en bøde til chaufføren og dobbelt bødestørrelse til arbejdsgiveren.

Djursland Landboforening afholder i samarbejde med Byggeri & Teknik I/S kurset ADR kap 1.3 i landboforeningens lokaler på Føllevej 5, 8410 Rønde.

Det bliver den 13. oktober fra kl. 13.00 - 16.30.

Prisen for deltagelse er 750 kroner ekskl. moms for medlemmer af landboforeningen, 1.000 kroner ekskl. moms for ikke-medlemmer. Der udstedes uddannelsesbevis efter kurset. Det er gældende i 5 år.

Undervisningen forestås af Byggeri & Teknik I/S, v/energi- og teknikrådgiver Gunnar Schmidt. Tilmelding til kurset bedes foretaget senest den 6. oktober til Djursland Landboforening.