Lyt til artiklen:

175-års jubilæum: Fællesskab og sammenhold gør os stærke

00:00
Hastighed: ???x
02:34

Halmballer i stakke, pyntede borde med solsikker i vaser og højt til loftet. Det var rammerne, da Landboforeningen Midtjylland fejrede 175-år jubilæum torsdag den 19. august. 180 medlemmer var samlet i laden hos Landbrug & Fødevarers direktør, Anne Arhnung, og DLG-formand Niels Dengsø, der bor på gården 'Skralborg' nord for Løgstrup med Hjarbæk Fjord som nærmeste nabo.

Det skriver Velas i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Aftenen bød på både festmiddag, taler og rundtur på gården.

Vi skal tænke nyt

I sin tale kom formand for Landboforeningen Midtjylland, Frede Lundgaard Madsen, ind på det politiske arbejde, foreningen løfter. Her var Hjarbæk Fjord et af emnerne.

- Hvis vi gør, som vi plejer, får vi mere af det, vi plejer. Selv om vi har gjort rigtig meget, har det ikke været nok til at få fjorden i god økologisk tilstand. Derfor arbejder vi på at få belyst alle presfaktorer og inddrage alle, som har indflydelse på vandmiljøet i fjorden. Det er afgørende, at der bliver fundet nye virkemidler og løsninger, hvis det ikke skal gå hårdt ud over landbrugsbedrifterne og lokalsamfundet, sagde Frede Lundgaard Madsen i sin tale og understregede:

- Ingen kan alt. Alle kan noget. Sammen kan vi rigtig meget. Fællesskab og sammenhold gør os stærke. Det gælder lokalt, og det gælder i forhold til Landbrug & Fødevarer på Axelborg.

Sammen er vi i særklasse

Direktør i Landbrug & Fødevarer, Anne Arhnung kom i sin tale ind på sammenhængskraften mellem den lokale forening og Landbrug & Fødevarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- 175-års jubilæum er lidt af en bedrift. Det er længere tid, end Grundloven har eksisteret. Landbruget har altid handlet om at udvikle sig og være på forkant. Når vi arbejder sammen, er vi i særklasse. Faglighed og troværdighed giver os indflydelse, forklarede Anne Arhnung.

Vi skal se muligheder

Inden der var rundtur på 'Skralborg', fortalte Jakob og Niels Dengsø om bedriften, dens historie og hvilke fremtidsplaner de har.

- Hjarbæk Fjord er et vilkår, og vi må udvikle bedriften ved at udnytte de muligheder, der er. Selv om der er udfordringer, er vi optimistiske. Vi skal tænke og gøre tingene anderledes og skabe en fortælling om, hvad vi kan og gør - hvad vi kan forandre, og hvor der er plads til vores produktion, sluttede Niels Dengsø.

Aftenens sidste indslag var en festtale med et historisk overblik over foreningens virke, som bestyrelsesmedlem Anders Ahrenfeldt stod for.