Lyt til artiklen:

Tre gårde på Djursland slår dørene op til Åbent Landbrug 2021

00:00
Hastighed: ???x
01:45

Den 19. september slår mange af landets landmænd stalddørene op til en hyggelig dag på landet, når der er Åbent Landbrug 2021.

Det har man også mulighed for på Djursland, hvor tre gårde åbner for besøg, hvor man kan opleve både dyr og store maskiner. Det skriver Djursland Landboforening i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man kan vælge mellem to typer events i år: rundvisning i mindre grupper, eller åbent hus, hvor man selv kan gå rundt på gården og opleve forskellige aktiviteter, lyder det i meddelelsen.

Man kan besøge følgende tre gårde:

Varbjerggaard, der er et konventionelt landbrug. På gården bor Peter, som er 1. generations landmand, og ejendommens primære produktion er søer og smågrise og slagtegrise. Der er 250 søer, 9.000 smågrise og 8.800 grise, og der bliver også dyrket korn og raps på 150 hektar.

HedenJersey, der er et konventionelt landbrug. Her bor Ib og Lisbeth. De er 2. generations landmænd, og deres primære produktion er mælkeproduktion. De har 155 køer og 160 kalve, og så dyrker de majs, græs og korn på de 110 hektar.

Bakkegården, der er et konventionelt landbrug. Her bor Anette og Mogens Hjort Jensen, som er 2. generations landmænd. Deres primære produktion er mælkeproduktion, og de har 480 køer og 350 kalve. På Bakkegården dyrker de også majs, græs og korn på 430 hektar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er gratis at besøge gårdene, det eneste man skal gøre er at booke billet, hvilket kan gøres her.