Abonnementsartikel

En nyudviklet tromle fra maskinfabrikken He-Va henter to stjerner på den kommende Agromek-messe

maskinfabrikken He-Va kan på Agromek præsentere den første 15-meters tromle, der er lavet i Danmark. Den får en af to stjernere i kraft af sin størrelse og den anden stjerne er givet for det hydrauliske vægtforskydningssystem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

King-Roller er en marktromle med en arbejdsbredde på henholdsvis 12,50 og 15,30 meter.

Tromlen kan monteres med ringe op til 24" og består af fem tromleled, som

er centerophængte, så de bedre kan følge jordoverfladen.

King-Roller har et vægtoverføringssystem med centralt placeret trykakkumuleringsbeholder, som fordeler rammens vægt ensartet til de enkelte tromleled.

Med 15,3 meters arbejdsbredde er tromlen "King Roller" fra He-Va en tung sag. 11 ton stål fordelt på mange led stiller så store krav til de hydrauliske stempler, at He-Va har valgt en kædetrukket løsning til udfoldelse af tromleleddene

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er vores største tromle, og holdbarheden har været en væsentlig forudsætning for konstruktionsarbejdet, fortæller Jens Iversen, der er eksportchef på maskinfabrikken He-Va på Mors.

Normalt løses problemet med tromleleddene ved hjælp af ekstra led, men det kræver meget kraftige cylindre til hydraulikken, når man er oppe i King Size-størrelsen.

- Derfor har vi valgt at konstruere et kædetræk, oplyser Jens Iversen.

Selvom "King Roller" er betydeligt større end He-Vas hidtige topmodel, "Swing Roller", er den ved transport ikke bredere og kun ubetydeligt længere end "Swing Roller".

- Vi har lagt meget arbejde ned på at få den nye model så kompakt som muligt, fortæller Jens Iversen, der også nævner, at den nye model kører med 620 millimeter Cambridge-ringe, der efterlader jorden i en fint struktureret og jævn overflade.

Artiklen fortsætter efter annoncen

He-Va fremstiller årligt 800 tromler i forskellige størrelser og mange går til eksport. Jens Iversen nævner, at mindst 32 lande står på listen over aftagere. Deriblandt så fjerne lande som Australien, Japan, New Zealand og Chile.

med centralt placeret trykakkumuleringsbeholdeder.