Lyt til artiklen:

Få hjælp til at få høsten i hus

00:00
Hastighed: ???x
02:28

Den danske sommer er byger, der går og kommer - og det er dårligt vejr for dem, der længes efter en tur til stranden, men især for de mange landmænd, der mangler at få den sidste høst i hus. Derfor har VKST oprettet en hjemmeside med høsthjælp, hvor landmænd kan melde ind, hvis de har brug for en ekstra mejetærsker eller har ledig kapacitet, skriver VKST i en pressemeddelelse.

Sommerens mange og spredte byger betyder, at der stadig er en del marker, der ikke er høstet. Og med udsigt til mange både små og store byger i den kommende uge, så er der også udsigt til, at landmænd rundt omkring på Sjælland, Møn, Lolland og Falster kan få problemer med at få høstet rettidigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor har rådgivningsselskabet VKST taget initiativ til at formidle høsthjælp på deres hjemmeside. Her kan landmænd melde ind, hvis de er færdige med at høste og fx har en ledig mejetærsker, som andre kan leje. Og tilsvarende kan man melde ind, hvis man mangler hjælp med alt fra maskiner til mandskab.

Forsinket høst giver dårligere udbytte og kvalitet

- I år har vi set, hvordan bygerne og voldsomme skybrud kommer meget lokalt, og det gør det endnu mere vanskeligt at planlægge arbejdet. Og der er nogle områder som fx dele af Sydsjælland, hvor man mangler helt op til 7-8 dages arbejde, inden høsten er i hus. Men typisk er det 5-6 dages arbejde, der endnu ikke er klaret, og det er ikke i sig selv kritisk, hvis bare der kommer et højtryk og godt vejr. Men med de mange og spredte byger, der er udsigt til lige nu, så kan det gå hen og blive et problem, fortæller maskinkonsulent Christian Rabølle:

- Hvis man ikke får høstet rettidig, så falder udbyttet og kvaliteten, og efterfølgende kommer landmændene bagefter med markarbejdet, hvor der er krav om, at efterafgrøder skal sås inden en den 20. august.

Landmændene skal overveje en plan B

Christian Rabølle og hans kollegaer i VKST Planteavl anbefaler derfor, at man bruger weekendens dårlige vejr til at lægge en plan B:

-Det handler egentlig om rettidig omhu; man skal lade være med at vente to dage med at vurdere, om der kan blive behov for hjælp, for så kan det være for sent. Det er bedre at bruge de kommende dage med byger til at vurdere behovet og lave en plan B, som man kan hive frem fra skuffen, hvis det bliver nødvendigt, lyder det fra Christian Rabølle, der også opfordrer landmændene til at ringe til deres maskinkonsulent, hvis de har behov for at få vurderet, om de for eksempel har den rigtig mejetærskerkapacitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læse mere om høsthjælp.