Lyt til artiklen:

Formand afviser kritik af vildsvinehegn

00:00
Hastighed: ???x
01:11

- Som tiden er nu med udbrud af svinepest i både Polen og Tyskland er det godt, at hegnet kom op i tide, siger Henrik Jessen, formand for LandboSyd.

Et kunstprojekt, Walking Landscapes, som 31. juli til 9. august fandt sted i Aabenraa Kommune, og som Billedkunstrådet står bag, skulle skabe debat om vores forhold til naturen, skriver LandboSyd på sin hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kunstprojektet satte fokus på vildsvinehegnet ved grænsen, og billedkunstneren Carl Plum forklarede om projektet, at den industrielle husdyrproduktion er for skrøbelig, og at vores forsøg på at kontrollere naturen giver bagslag.

Men formand for LandboSyd, Henrik Jessen, mener vildsvinehegnet er nødvendigt for at holde svinepesten ude af landet - ikke mindst set i lyset af, hvad der sker i Polen og det østlige Tyskland, hvor der er udbrud af ASF.

- Vi har hele tiden bakket meget kraftigt op om vildsvinehegnet. Det er bare nødvendigt at have. Og som situationen er lige nu, med stigende problemer i Tyskland og Polen, skal vi være rigtig godt tilfredse med, at vi nåede at få hegnet sat op i tide, siger Henrik Jessen.