Lyt til artiklen:

Ynglezone til ulv ophævet

00:00
Hastighed: ???x
01:38

Ynglezonen i Stråsø Plantage, hvor det vestjyske ulvekobbel med sikkerhed fik hvalpe i både 2017 og 2019, er ophævet. Det betyder, at offentligheden igen har fuld adgang til de cirka 275 hektar af den statsejede Stråsø Plantage, hvor der af hensyn til ynglende ulv har været begrænset adgang siden slutningen af marts.

Det oplyser Facebooksiden 'Her er ulven i Danmark'.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Området har været markeret med forbudsskilte, der fortalte skovgæster, at man skulle tage hensyn til ulvene og kun færdes på tre skovveje i ynglezonen. Skiltene, der blandt andet var opstillet meget koncentreret på sideveje i zonens centrum, er nu fjernet af Naturstyrelsen.

- Det er helt efter planen, da Naturstyrelsen i sin tid oplyste, at den begrænsede adgang gjaldt frem til den 1. august. Ophævelsen er ikke et udtryk for, at koblet med sikkerhed ikke har fået hvalpe i år. Forskerne i det nationale ulveovervågning har da også hele tiden forventet, at det er en mulighed, selv om Stråsø-parret tilsyneladende mislykkedes med hvalpe i zonen sidste år, siger Erik Poulsen, redaktør af 'Her er ulven i Danmark'.

Forskerne har senest i forbindelse med offentliggørelsen af mindst tre hvalpe i Klelund Plantage ved Hovborg således udtalt følgende i en pressemeddelelse:

- Ulveparret i Ulfborgreviret er blevet set hen over sommeren på optagelser fra vildtkameraer, og DNA-spor bekræfter deres identitet. Ikke desto mindre er der endnu ikke denne sommer konstateret hvalpe i reviret. Det er endnu for tidligt at udelukke, at også dette ulvepar har født hvalpe.