Lyt til artiklen:

Ulvepar i Klelund Plantage har fået hvalpe

00:00
Hastighed: ???x
01:13

I 2017 og i 2019 har ulve tidligere ynglet i Danmark, begge gange i Ulfborgreviret i Vestjylland. Og nu er der igen danskfødte ulvehvalpe i Jylland. Det konstaterer forskere fra Naturhistorisk Museum Aarhus og Aarhus Universitet, som overvåger ulvene i Danmark for Miljøstyrelsen.

Det skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ulveparret som består af den danskfødte hanulv GW1469m og den tyskfødt hunulv GW1700f, er etableret i Hovborgreviret i Sydjylland og har nu fået hvalpe i Klelund Plantage.

Vildtkameraer, opsat til at overvåge ulvene, har vist, at der er mindst er tre hvalpe i kuldet. Det kan dog ikke udelukkes at kuldet kan være større. Hvalpene vurderes til at være født i begyndelse af maj.

Vildtkameraerne har fanget ulvehvalpene på skovveje i den del af plantagen, hvor offentlighedens adgang hen over sommeren har været midlertidigt begrænset, netop for at sikre ro til ulvene.

Miljøstyrelsen anbefaler forsat, at man ikke går ud og leder aktivt efter ulvehvalpene.