Lyt til artiklen:

Ny pasteuriseringsteknologi modtager millionstøtte

00:00
Hastighed: ???x
01:41

Lyras, der har opfundet en metode til at pasteurisere med UV-lys, modtager nu millionstøtte Landbrugsstyrelsen i form af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram.

Det skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lyras har modtaget 6,7 millioner kroner til at videreudvikle teknologien. Maskinbladet har tidligere beskrevet Lyras' teknologi. Her fortalte stifter Rasmus Mortensen, at hvis alle i mejeribranchen brugte teknologien, ville man spare, hvad der svarer til 40 millioner tønder råolie i CO2.

Ny teknologi kan erstatte pasteurisering: Rasmus vil revolutionere mejeribranchen

Se også:

Ny teknologi kan erstatte pasteurisering: Rasmus vil revolutionere mejeribranchen

Støtten fra GUDP gør det muligt for projektet at gennemføre forsøg og se, om deres beregninger og modeller holder i praksis. Antallet af forskellige mikroorganismer før, under og efter behandlingen med ultravioletlys skal undersøges. Det hjælper DTU Fødevareinstituttet med at gøre.

Samtidig medvirker Them Andelsmejeri i projektet for at sikre, at mælkeprodukterne også falder i forbrugernes smag efter pasteurisering med UV-lys.

- Vi har allerede gode indikationer på, at pasteurisering med ultraviolet lys kan erstatte den traditionelle metode uden at gå på kompromis med kvaliteten, så der ligger et kæmpe potentiale i energibesparelse og venter, siger adm. direktør i Them Andelsmejeri, Torben Aarris.

Nu skal projektet undersøge og skaffe de nødvendige data, så myndighederne forhåbentlig kan godkende metoden på lige fod med varmepasteurisering. Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram støtter projektet med 6,7 millioner kroner. Projektet løber frem til udgangen af 2023.