Hos Memas i Mejlby får de grønne John Deere-traktorer nu selskab af de lyseblå landbrugsmaskiner fra Lemken. Maskinhandleren i det himmerlandske er nemlig blevet forhandler af det tyske mærke, og det kan ses i udstillingen, hvor der er rykket både plov, harve og såmaskine ind, så de nu står side om side med de nyere og brugte John Deere-traktorer, der allerede forhandles i forretningen.
- Det er jo ikke nyt som sådan. Det er bare vendt tilbage, siger Nis Peter Albrechtsen, som er dansk salgschef for Lemken.