Lyt til artiklen:

En høst baseret på viden, overblik og reelle tal

00:00
Hastighed: ???x
00:59

Til dette års høst er dataudveksling mellem Næsgaard og softwaren i Claas-mejetærskere en realitet. Det betyder, at man kan downloade mejetærskerens udbyttedata og gemme dem direkte i kortprogrammet.

Det skal gøre opfølgning samt det videre arbejde nemmere, skriver Datalogisk i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Under høsten har man ofte flere kolleger end ellers, og viden om hvor de befinder sig i marken kan forbedre og optimere samarbejdet - og i sidste ende høsten. I Næsgaard Mobile kan man finde medarbejdernes og dele sin egen position ved hjælp af en sporingsfunktion.

Det er også muligt at finde ud af, hvad, hvor og hvor meget er der høstet på et givent tidspunkt, samt hvad der ligger på lager, idet medarbejdere kan registrere og dokumentere afgrøderne på mobilen. Det vil sige, at man løbende kan følge høstens resultater i realtid og ved præcis, hvad der findes på lager.