Lyt til artiklen:

Er gården sikker nok til sommerbesøg af nysgerrige børn?

00:00
Hastighed: ???x
02:29

For de mange danskere, som i år holder sommerferie i Danmark, er et gårdbesøg en stor og lærerig oplevelse. Men især nysgerrige børn kan komme galt afsted, hvis sikkerheden ikke er i orden.

Det skriver Topdanmark i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det kan være fristende at kravle op i et førerhus på en traktor eller klatre om kap på stakken af halmballer. Men en landbrugsbedrift med store maskiner, gylletanke og stabler af store halmballer er en arbejdsplads med mange mulige farer, siger Gunnel Anderson, landbrugsspecialist i Topdanmark.

Hvis et landbrug tager imod sommergæster, er det en god idé at prøve at se på din bedrift med "et barns øjne", lyder rådet fra Topdanmark. På den måde kan landmanden lettere vurdere, hvor det er en god idé at skærme af, hvilke maskiner der bør køres ind i en aflåst bygning, og hvilket udstyr, som måske skal gemmes helt væk.

- Generelt er det ikke farligt at være på en gård, men det er heller ikke en legeplads. Hvis man ikke er vant til at færdes på en gård, kan man risikere at komme galt af sted. Det gælder især børn. En del af de personskader, vi får anmeldt i Topdanmark, handler om sommergæster, der kommet til skade ved faldulykker på en gård, siger Gunnel Anderson.

Desværre viser Topdanmarks skadestatistik, at de gæster, som kommer til skade på de danske gårde i sommerperioden, typisk er børn.

- Når gæsterne kommer, er det vigtigt at forklare, hvor på gården de må gå på egen hånd, hvad der er sikkert, og hvad gæsterne ikke skal gøre. Især børnene skal have klar besked om, hvad de særligt skal passe på, siger Gunnel Andersson.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hav respekt for dyrene på gården

Mange sommergæster er ikke vant til at være tæt på landbrugsdyr, og typisk vil børnene gerne prøve at røre dyrene.

- En kalv ser rigtig sød ud, og især børnene vil ofte gerne hen til den. De skal bare huske på, at ligesom andre dyr vogter kalvens mor over sit afkom. Så man skal passe på og være forsigtig, når man er tæt på dyr, siger Gunnel Andersson.

Forsikring til sommergæster

Hvis en gæst kommer til skade på et landbrug, er det som udgangspunkt gæstens egen forsikring, der dækker. Men til landmænd, som ikke ønsker at tænke på, om gæsterne har deres forsikring i orden, tilbyder Topdanmark en udvidet ulykkesforsikring, som dækker alle store og små gæster på gården - også gårdens egne børns legekammerater.