Lyt til artiklen:

Efterafgrøder med bælgplanter skal sås tidligt

00:00
Hastighed: ???x
03:42

Fra år 2021 er det fra Landbrugsstyrelsen bekendtgjort, at landbruget må bruge blandinger med kvælstoffikserende efterafgrøder. Dette har længe været efterspurgt som en god løsning for bl.a. at hjælpe efterafgrødernes vækst og berige jorden. Erfaringer fra frivillige efterafgrøder og demoer har i flere år vist en væsentlig bedre vækst i blandinger indeholdende bælgplanter.

Det skriver DSV Frø i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er et vendepunkt, at landmænd har fået lov til at bruge bælgplanter i efterafgrødeblandinger, da vi alt for ofte ser efterafgrøder, der ikke bliver til noget. Når hovedafgrøden har spist op, og der ikke er megen kvælstof tilbage i jorden, så ved vi, at bælgplanter kan gøre en kæmpe forskel, fortæller Betty Schmidt, produktchef for fodergræs hos DSV Frø og fortsætter:

- Bælgplanterne skaber balance i jorden og sikrer, at eksempelvis olieræddikes rødder kan komme endnu dybere ned og samle kvælstof op. Det booster altså de andre arter i blandingen og efterlader jorden i bedre stand til den efterfølgende afgrøde.

Så bælgplanter tidligt for effekt

Som landmand skal man dog tænke sig om, inden man blindt sår bælgplanter ud. Det vigtigste at holde sig for øje er, om man har mulighed for at så bælgplanterne i tide, da effekten ellers ikke vil komme til sin ret.

- Anvender man blandinger med bælgplanter bliver man trukket yderligere 25 kg kvælstof pr. hektar i næste års N-kvote, da veletablerede bælgplanter efterlader kvælstof, som den efterfølgende afgrøde kan få gavn af. Men hvis ikke afgrøden er veletableret, opnår man ikke tilstrækkeligt med gevinster fra valget. Efterafgrøden skal have tid til at bestille noget og producere noget kvælstof, fortæller Betty Schmidt og fortsætter:

- Derfor skal man så blandinger med bælgplanter ud i den første del af august - alt efter lokalitet. Får man ikke mulighed for at så den ud tidligt, så bør man vælge en blanding uden bælgplanter, da gevinsterne ikke kan opveje den ekstra reduktion i kvælstof-kvoten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man må ikke hjemmeblande

Vil man som landmand gerne have de gavnlige effekter fra bælgplanterne ind som en del af sine efterafgrøder, skal man være opmærksom på, at man ikke selv må lave sin efterafgrødeblanding. Man skal købe færdig godkendte blandinger, hvor indholdet er dokumenteret.

Blandinger skal sammensættes på baggrund af procentuelle fordeling af antal frø. Normalt angiver man sammensætninger på baggrund af kilo. Det nye kræver, at man kender tusindkornsvægten på arter/partier, der indgår i en blanding.

- Nogle arter som f.eks. olieræddike varierer en del i frøstørrelse/tusindkornvægt og det har betydning for sammensætningen af blandingen. Hos DSV Frø er det allerede praksis, at vi kender olieræddikepartiers tusindkornvægt, da det også har betydning for spredbarheden, fortæller Betty Schmidt.

Der er krav om, at maksimalt 25 procent af frøene i blandinger udgøres af bælgplanter, og at de valgte bælgplanter er vinterfaste. Øvrige arter i blandinger skal udgøres af hidtil kendte arter, som eksempelvis olieræddike, honningurt eller korn.

- En sidste ting man skal være opmærksom på er, at Landbrugsstyrelsen har lavet en liste med tilladte arter. Det er ikke alle disse arter, der egner sig såning efter høst, da de fleste egner sig bedst til undersåning om foråret. DSV Frø har produceret to blandinger, der lever op til Landbrugsstyrelsens krav og er velegnede til såning efter høst. Vi kalder dem N-fix EAG-bl. 2 & 4 - de kommer begge som konventionelle og økologiske varianter, slutter Betty Schmidt.