Lyt til artiklen:

FendtOne i de to store Fendt-modeller

00:00
Hastighed: ???x
02:39

På et onlinepressemøde har Fendt netop meddelt, at armlænsbetjeningen, FendtOne, nu implementeres på Fendt 500 og Fendt 900 samt på den store Fendt 1000-serie. Fendt har kørt med den nuværende Vario-terminal og armlænsbetjening i næsten 20 år, og det er derfor også et modigt spring, når den tyske producent skifter til et nyt betjeningssystem.

Helt ny er FendtOne ikke, for det blev lanceret på Agritechnica 2019, og siden da har systemet været tilgængelig i flere mindre traktormodeller fra Fendt.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Hardwaren i FendtOne er et nydesignet højre armlæn samt et nyt kørehåndtag og op til tre terminaler, der alle er på tolv tommer. Til højre for kørehåndtaget finder vi det nye 3L-joystick. Det kan programmeres med ni forskellige funktioner, og sammen med de programmerbare knapper på selve kørehåndtaget er betjeningen forberedt til ikke blot at betjene traktoren, men også avancerede redskaber med Isobus-betjening.

Tre terminaler

Som vi kender det i dag, er den ene terminal monteret forrest på højre armlæn. Den anden er monteret foran rattet, mens den tredje er integreret i kabinetaget til højre for føreren. Samtlige terminaler er på 12 tommer, og ved arbejdsfunktioner, hvor der ikke er behov for tre store terminaler, kan loftsterminalen halveres ved at den kører op og gemmes væk i kabinetaget

Er der behov for en fjerde terminal, kan der via Fendt SmartConnect sendes informationer til eksempelvis en iPad.

Føreren opsætter selv, hvilke informationer der skal vises i de forskellige terminaler. Terminalen foran rattet er forbeholdt informationer om traktoren, mens de to øvrige terminaler kan opdeles i op til seks felter og opsættes efter behov. Det betyder, at der er godt med plads til både at blive informeret om traktorens præstation, samtidig med at eksempelvis autostyringen vises i en del af terminalen og Isobus-styringen af et redskab vises i den anden terminal.

Flådestyrring med FendtOne

Ud over det nye hardware i traktoren består FendtOne også af ny software, der forbinder traktoren til driftslederen hjemme på kontoret. Systemet i traktoren kaldes FendtOne onboard, mens kontorversionen benævnes FendtOne offboard. I det system kan driftslederen planlægge opgaver og sende det til traktorerne i marken, og når opgaven er udført, sendes filen med dokumentationen på eksempelvis tildeling af gødning retur til kontordelen, hvor det gemmes og indgår i dokumentationen af hele dyrkningsprocessen.