Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Minister varsler konsekvenser efter dårlig behandling af landbrugspraktikanter
Landmænd, der snyder praktikanter for løn, behandler dem dårligt eller har dem ulovligt beskæftiget, skal miste retten til at have praktikanter.
Det fortæller udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til Fagbladet 3F.
- Jeg synes, at det skal være sådan, at hvis man ikke behandler sine udenlandske praktikanter ordentligt, så skal det også have konsekvenser. Det kan både være i form af bøder, men også om man kan få nye praktikanter, siger Mattias Tesfaye.
Det er sket på baggrund af Fagbladet 3F's afdækning af blandt andet, at selv "misrøgt" af praktikanterne ikke er nok til, at landmænd kan miste deres praktikpladsgodkendelse.