Lyt til artiklen:

Se kravene til obligatoriske målrettede efterafgrøder i Internet Markkort

00:00
Hastighed: ???x
01:49

Fra i dag kan man se, om man har marker inden for et område, hvor der kommer et krav om obligatoriske målrettede efterafgrøder. Det skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Samtidig kan man også se beregningen af sit krav i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet. Hvis ens krav ikke er dækket med frivillige efterafgrøder eller alternativer, har man nu mulighed for at indberette obligatoriske målrettede efterafgrøder eller alternativer frem til 10. september.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man finder kortet under fanen "Markkort" i Tast selv-service, hvor man skal åbne markkortet 2021.

Se dit krav i hektar

Man kan se sit krav i hektar i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet på siden "Opgørelse af efterafgrøder 2021". Vær opmærksom på, at det endelige krav til antal hektar efterafgrøder bliver opgjort på baggrund af det efterafgrødegrundareal, som man råder over pr. 31. juli 2021 og har indberettet på siden "Markplan for efterafgrøder" i dit gødningskvote- og efterafgrødeskema 2021.

Desuden kan man se, om ens krav er dækket med frivillige efterafgrøder og alternativer i dit gødningskvote- og efterafgrødeskema.

Hvis ebs krav ikke er dækket med frivillige efterafgrøder eller alternativer, har man nu mulighed for at indberette obligatoriske målrettede efterafgrøder eller alternativer frem til 10. september.

Hvis man ikke indberetter obligatoriske efterafgrøder eller alternativer, nedskriver styrelsen automatisk ens kvælstofkvote for planperioden 2021/2022.