Dynamisk kvælstoftildeling er godt for pengepung og udvaskning

Gradueret gødskning, med enten N-sensor eller satellitbaserede løsninger, har i mange år været en effektiv måde at sikre optimale udbytter på i marken. Når kvælstoffordelingen gradueres, afpasses den i højere grad efter afgrødens behov i den enkelte mark, hvilket både tilgodeser udbyttet såvel som miljøet, da det minimerer risikoen for udvaskning.

Det skriver Yara i en pressemeddelelse.

Gradueret gødskning er derfor taget ind som et alternativt virkemiddel til opfyldelse af efterafgrødekravet fra året 2021, hvor det nu er muligt at erstatte sine efterafgrøder 1:11 med hektarer, hvor gødningen er gradueret. Dette giver et yderligere incitament for mange landmænd til at komme i gang med de præcisionsværktøjer, der skal bruges til at graduere gødskningen.

- Jeg oplever, at jeg, ved at graduere min gødskning, kan højne mit udbytte med omkring 1,5 hkg og får mindre høstbesvær, da afgrøden bliver mere ensartet, selv i lavningerne. Dertil reducerer jeg risikoen for lejesæd, der ellers kan koste mange penge.

Det fortæller Finn Nielsen, ejer af Foerlevgård, der dyrker 730 hektar jord på sit svinebrug ved Skanderborg. Selv begyndte han i 2020 med at graduere sin gødskning for at højne udbytterne. Det nye efterafgrødetiltag lander derfor som en fornuftig bonus.

- Skal jeg etablere en efterafgrøde, jeg ved kan godkendes, koster det mig 700 kroner pr. hektar, hvilket er en kærkommen ekstra besparelse, der giver mening på flere fronter. Men også fordi, et program som Atfarm gør det nemt for mig at graduere. Det forstyrrer ikke vores dagligdag og glider nemt ind i min og mine medarbejderes arbejdsgang. Det er et afgørende parameter for at samle den ekstra gevinst op, at det ikke må blive besværligt, fortæller Finn Nielsen og fortsætter:

- Jeg synes, det er dejligt, at jeg kan gøre noget der er til gavn for både miljøet og min forretning. Kan jeg spare de 700 kroner, det koster at etablere en efterafgrøde ordentligt og samtidig minimere udvaskningen, så er det jo win-win.

Mere dynamik, mindre udvaskning og højere udbytter

Hos Yara Danmark bifalder man ligeledes muligheden for at kunne erstatte sine efterafgrøder med præcisionsjordbrug. Gødningsproducenten ser dog yderligere muligheder for at være mere præcis i sin kvælstoftildeling, så både udbytter kan maksimeres og potentiel udvaskning i endnu højere grad kan undgås.

- Det handler om, at vi i markbruget skal være mere tålmodige og præcise i vores kvælstoftildeling. Vi skal vente med gøde færdig, til vi kender kvælstofbehovet bedre. På den måde bliver kvælstoftildelingen mere præcis og der tildeles den nødvendige mængde kvælstof, som giver det optimale udbytte, fortæller Jesper Ulnitz og fortsætter:

- Man kunne se, at udledningen i 2019 ikke var som forventet, fordi der året forinden blev gødet efter en norm, og udlagt efterafgrøder efter en norm. Den udvaskning kunne eventuelt være mindsket betragteligt, hvis vi havde været mere dynamiske i tilgangen til gødningstildelingen. Det er et tegn på at der i 2018 blev gødet færdigt for tidligt - havde vi i højere grad gødet afgrøderne færdig lidt senere, havde mange flere justeret kvælstoftildelingen til vækstbetingelserne og det potentielle udbytte, som i 2018 var lavt på grund af tørke. Således ville en del af udvaskningen i 2019 kunne være undgået. Modsat skal der, når der er gode vækstbetingelser og høje udbytteforventninger, være mulighed for at gøde svarende til at væksten understøttes.

Yara har i foråret 2021 haft mere end 50 nul-parceller ude. Disse er blevet brugt til at justere gødningsplanen, så den tilpasses vækstbetingelser i den aktuelle mark. Og resultatet er klart: Der vindes mange penge ved at flytte kvælstof fra mark til mark, i stedet for kun at flytte rundt i selve marken.

- Hvis vi i højere grad kan finde det absolutte kvælstofbehov på tværs af markerne, ved at måle markernes reelle behov i sæsonen, har vores forsøg vist, at der i gennemsnit kan være 200 kr. at finde i marken. Men det kræver, at man tør vente på at tildele den sidste gødning, og flytte gødning mellem markerne. Gør man det, kan man ligeledes sikre at alt det kvælstof, man tildeler, også optages og dermed ikke udvaskes, fortæller Jesper Ulnitz, der slutter:

- Det kunne også give mening at regulere efterafgrødekravet, baseret på det foregående års optag i marken. I år med højt kvælstofoptag i vækstsæsonen, kunne kravet til efterafgrøder reduceres, mens det kunne øges i år med lavt kvælstofoptag. Så kunne en situation som 2019, hvor tørken i 2018 havde stor indflydelse på kvælstofoptaget, måske have været afværget. Havde vi afdækket behovet med nul-parceller og N-tester, kunne vi have reguleret antallet af efterafgrøder og reduceret udvaskningen. Desto mere dynamiske vi kan være, desto bedre er det for landmandens økonomi såvel som miljøet.