Politisk aftale om EU s landbrugspolitik er på plads

Tre år tog det. Men ifølge EU's landbrugskommissær er der nu indgået en politisk aftale om EU's landbrugspolitik for 2023-2027.

Vi er først ved at dykke ned i de vedtagne tekster. Men vi kan allerede nu se, vi står over for store forandringer og udfordringer, fortæller Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevare.

Den direkte landbrugsstøtte vil falde markant. En fjerdedel af landbrugsstøtten går nu til miljø, klima og biodiversitet - de såkaldte "eco schemes." Det giver mulighed for at understøtte den grønne omstilling, vi er i gang med. Men eco schemes finansieres altså ved at reducere den direkte landbrugsstøtte med i gennemsnit 25 procent. Den enkelte landmand vil blive ramt hårdt økonomisk gennem en væsentligt lavere støtte, fortæller Søren Søndergaard.

Det afhænger i høj grad af den danske regering, hvor hårdt det i praksis rammer. Regeringen har et kæmpe ansvar for at sikre, at reformen ikke trækker tæppet væk under landmændenes økonomi, så vi når i mål med ønsket om at udvikle erhvervet frem for at afvikle.

Klima og arbejdspladser

Vi er som landmænd klar til at investere i mere klima- og miljøvenlige måder at producere på - men det skal ske på baggrund af en sund forretning. Uden indtjening, ingen penge til grønne investeringer. Med robust indtjening sikrer vi ikke bare miljø, klimaet og biodiversiteten. Vi sikrer og understøtter også alle de arbejdspladser i landdistrikterne, der afhænger af en stærk fødevareklynge.

Desværre får vi heller ikke i denne gang den lovende forenkling. Tværtimod ser bureaukrati og regler ud til at vokse. Regler der ikke giver mening i en praktisk landmandsvirkelighed.

Vi ærgrer os meget over, der sniger sig en obligatorisk braklægning på 4 procent ind ad bagdøren - uden kompensation vel at mærke.

Meget er uafklaret

Samtidig er der stadig utallige uafklarede spørgsmål i aftalen. Det gælder, om der skal være en såkaldt omfordelingsstøtte, hvor der gives en højere støtte på de første hektar på hver bedrift. Bruttoarealmodellen, som vi og Danmark har kæmpet for, er stadig usikker. Særligt om den bliver praktisk brugbar.

Vi frygter en ny randzonelov ad bagdøren med muligt krav om tre meter bræmmer langs alle åer og søer.

En trussel mod en af verdens bedste græsfrøproduktioner ser dog ud til at være afværget takket være vores indsats i Bruxelles.

De kommende måneder skal mange forhold afklares. Enten i EU eller afhængigt af regeringens implementering af reformen i Danmark.

Vi skal ende med en landbrugspolitik, der giver bedre mening, bedre indtjening og giver en bedre grøn omstilling. Vi skal have gevinst både på den klimamæssige og den indtjeningsmæssige bundlinje, så dansk landbrug fortsætter med at være verdensførende. Helt afgørende kæmper vi for fair og lige konkurrencevilkår blandt de europæiske landmænd.

Meget arbejde udestår. Landbrug & Fødevarer kæmper for, at alle spørgsmål bliver fulgt til dørs.