Abonnementsartikel

Nyt dansk udviklet rensesystem drives uden brug af kemiske stoffer

Skiold A/S og AgroTech har i fællesskab udviklet et biologisk luftrensesystem, som har fået tre EUR-stjerner på Agromek.

Det synlige resultat er en udsugninsskorsten, der har samme dimensioner som normale skorstene. Derfor kan Skiolds luftrenser, der har fået navnet CleanTube, indpasses i traditionelle tagkonstruktioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det specielt nye er dog ”indmaden”, nemlig luftfiltret og rense-princippet. Luftrenseren fungerer efter et nyt patenteret modstrømsprincip, der muliggør drift helt uden kemi, og i øvrigt overflødiggør både store centrale pumpestationer, opsamlingstanke og andre kostbare installationer, understreger Skiold.

- Det har været vores mål at udvikle et system, som griber mindst muligt ind bygningskonstruktionen, men som samtidig leverer tilfredsstillende resultater med hensyn til reduktion af ammoniak og lugt, fortæller Peter Stougaard, udviklingschef hos Skiold.

- Den specielle opbygning af kanalerne i selve filteret er en del af hemmeligheden bag luftrenserens effektivitet. Lufttransporten gennem filteret er meget ensartet. Det bevirker blandt andet, at filteret aldrig stopper til på grund af ukontrolleret vækst i biofilmen på kanalernes overflader, siger udviklingschefen.

Danske Slagterier tester i øjeblikket systemet, mens Skiold og AgroTech laver de sidste trimninger af anlægget, blandt andet optimering af energi- og vandforbruget.