Lyt til artiklen:

Oprydning i Landbrugsstyrelsen kan forsinke udbetalinger

00:00
Hastighed: ???x
00:53

Regeringen har torsdag fremlagt en plan for oprydning i Landbrugsstyrelsen efter fejl i udbetalinger og kritik af Rigsrevisionen.

Oprydningen kan dog få konsekvenser for landmænd, da den vil forsinke udbetaling af landbrugsstøtte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fortalte fødevareminister Rasmus Prehn torsdag på et samråd i Folketinget ifølge Jyllands-Posten.

En del af oprydningsplanen er, at man vil indføre fuld kontrol med landbrugernes bagvedliggende ejerforhold.

- Der er selvfølgelig en pris, der skal betales for sådan et initiativ. Kontrol koster ressourcer. Det vil i visse tilfælde betyde langsommere sagsbehandling. Det vil forsinke visse udbetalinger og det vil belaste visse ansøgere, sagde Rasmus Prehn på samrådet.