Lyt til artiklen:

- Landmanden har ansvaret for transportegnethed

00:00
Hastighed: ???x
01:32

- Vi ser desværre en del sager om transportegnethed. Det er menneskeligt at begå fejl, og det kan ikke undgås. Nultolerance eksisterer ikke, når vi arbejder med dyr. Man hænger sig i få fejltagelser i stedet for at anerkende, at der i 99,999 procent af tilfældene slet ikke er noget at komme efter, og vi transporterer årligt millionvis af dyr, sagde Kim Heiselberg på dagens generalforsamling.

Formanden for svineproducenterne kritiserede Fødevarestyrelsen for ikke at har meldt en klar definition af transportegnethed ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der må dog ikke herske tvivl om, at det er landmandens ansvar, hvad der udleveres til vognen, og det er helt galimatias, at myndighederne fortsat går efter chauffører og vognmænd. Chauffører dømmes, men uden sanktion. Det er er ganske enkelt ikke i orden. Vi vil ikke acceptere, at vi eller vores transportører bliver hængt ud på få tilfælde, som i øvrigt ofte er tvivlsomt vurderet, sagde formanden.

- Vi har gentagne gange efterspurgt en klar definition på transportegnethed, men det har Fødevarestyrelsen ikke været i stand til at give os. Det er ikke rimeligt, at transportegnethed er op til den enkelte kontrollants forgodtbefindende, sagde Kim Heiselberg.

Lige nu verserer der 100 sager om transportegnethed i retssystemet, og 300 sager er på vej til domstolene, oplyser Fødevarestyrelsen.