Lyt til artiklen:

Limagrain er nu Europas førende forædler af raps

00:00
Hastighed: ???x
04:04

Generelt har et effektivt forædlingsarbejde for raps resulteret i 30 procent højere udbytter hos danske landmænd siden år tusindskiftet, på trods af vanskeligere dyrkningsvilkår, skriver Limagrain i en pressemeddelelse.

Limagrain er ifølge en nylig markedsundersøgelse udført af Kleffmann-Kynetec markedsledende på hybridraps i Europa. Succesen er resultatet af mange års målrettet forædling, der har resulteret i en portefølje af sorter med topudbytter og forbedrede dyrkningsegenskaber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Succesen er skabt på baggrund af et målrettet fokus på forædling af sorter bredt tilpasset til dyrkning i Europa, kombineret med introduktionen af en række nye egenskaber der øger dyrkningssikkerheden. Her kan nævnes skulpeopsprings-resistens, og resistens mod en række sygdomme herunder lys bladplet og virussygdommen rapsrødsot, fortæller Lars Bonde Eriksen produktchef ved Limagrain i Danmark.

- Succesen er også slået igennem i Danmark, vi har øget vores salg kraftigt siden 2018, alene i 2020 blev salget af Limagrain's sorter til danske landmænd mere end fordoblet, fortæller Ole Schmidt direktør for Limagrain, Danmark.

På europæisk plan har sorten Architect været den mest solgte rapssort tre år i træk ifølge Kleffmann-Kynetec. Men det er ikke denne sort alene der er skyld i fremgangen.

- I Danmark er det sorter som LG Aviron, Artemis, Aurelia og Ambassador der har sikret den store salgsfremgang. Sorterne sælges og markedsføres gennem et bredt net af dygtige forhandlere, der har en stor faglig viden om rapssorterne. Fremtiden tegner dertil fortsat lovende for Limagrain's rapssortiment i Danmark med vores introduktionen af en række spændende nyheder i form af LG Auckland, LG Austin og den kålbrok-resistente LG Scorpion til 2021-22 sæsonen, fortæller Lars Bonde Eriksen.

Forædling betaler sig

Udbyttefremgangen i vinterraps er betydelig, og er drevet frem af forædlingsarbejdet. Landsforsøgene viser en generel udbyttefremgang på knap 70 kg svarende til 1,5 % pr. ha pr. år over de seneste 25 år. Procentuelt er det omtrent det dobbelte af udbyttefremgangen i vinterhvede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danske landmænd er dertil særligt dygtige til at omsætte forædlingsfremgangen til stigende udbytter," fortæller Lars Bonde Eriksen og forsætter:

- Ifølge tal fra Danmarks Statistik er udbytterne steget med hele 30 procent siden årtusindeskiftet, og danske landmænd ligger nu i den absolutte top med største udbytter i Europa i gennemsnit for årerne 2017-2019.

Lokal afprøvning er en vigtig

Limagrain har forædlingsstationer i England, Frankrig og Tyskland, disse suppleres med lokal afprøvning i adskillige lande. I Danmark har Limagrain et forsøgsnetværk, hvor nye hybrider afprøves på et tidligt stadium. Det er resultaterne af denne afprøvning der afgør om en sort sendes i landsforsøg og sortslistes i Danmark.

- Lokale forsøgsresultater med de helt nye kandidater fra forædlingen er afgørende for at sikre sorter, der er tilpasset danske forhold, fortæller Lars Bonde Eriksen.

Innovation og introduktion af nye egenskabe

Det bliver stadig sværere at beskytte afgrøderne mod svampe og skadedyr, det skyldes begrænset adgang til nye plantebeskyttelsesmidler, udbredelse af pesticid-resistens og i fremtiden klimaforandringer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Limagrain søger løbende at introducere ny resistens. Eksempler på dette er resistensen mod virussygdommen rapsrødsot, hvor vi i Limagrain var først med kommercielle sorter og introduktionen af resistens mod phoma. Senest har vi lanceret en række nye sorter med en meget lav modtagelighed for lys bladplet, en sygdom af stigende betydning i Danmark pga. milde efterår og vintre, fortæller Lars Bonde Eriksen

Ole Schmidt og Lars Bonde Eriksen forventer at Limagrain's strategiske satsning på rapsforædling fortsat vil give resultater for danske landmænd, i form af stadig bedre og fremfor alt dyrkningssikre sorter.