BL er fortsat på den juridiske krigssti

Hvis nogen skulle være i tvivl, kan det slås fast, at retssager fortsat er et aktivt våben hos Bæredygtigt Landbrug. Det fremgik tydeligt i formand Flemming Fuglede Jørgensens beretning på foreningens virtuelle generalforsamling 2. juni.

Formanden sagde, at det juridiske spor fortsat vil blive fulgt vel vidende, at det kan være en tung vej at gå.

- Retssager er noget, der tager tid - meget lang tid - derfor er det vigtigt at væbne sig med tålmodighed og være beredt på et kæmpe arbejde, hver gang vi åbner en retssag, sagde han og sendte i den forbindelse en stor ros til foreningens juridiske afdeling, som foruden involvering i retssager også arbejder med at gøre ny lovgivning enklere igennem dialog med folketingsmedlemmer og med høringssvar til lovforslag.

- Der er afgivet i alt 21 høringssvar i 2020 og allerede otte her i 2021 om for eksempel gødning, mink og udtagning af lavbundsjord, fortalte Flemming Fuglede Jørgensen.

Mere kompliceret end før

Det juridiske spor er ifølge formanden blevet langt mere kompliceret end før i tiden.

- Tidligere var der én gødskningslov og nogle få vandplaner. Det var til at overskue, men sådan er verden ikke længere. Nu snakker vi om 20 eller måske rettere 30 love og bekendtgørelser, hvis det da kan gøre det. Hver eneste lille regelsæt implementerer hver sin lille del af gødningsreduktionerne. På den måde gør både Miljøministeriet og Fødevareministeriet vores verden mere og mere kompliceret, sagde Flemming Fuglede Jørgensen og sagde, at det må Bæredygtigt Landbrug forholde sig til.

Flemming Fuglede gav et overblik over en række retssager om emner, der alle handler om gødning:

- Vi fører flere sylespidse retssager omkring enkelt-elementer, der alle har til formål at tage gødningen fra os, sagde han og ridsede de enkelte sager op.

- Om JB-11-jord. En reduktion på 50 kg N på humusholdige jorde betyder 0,7 procent i gennemsnitlig N-reduktion. Det finder vi os ikke i, så vi fører en retssag.

- Udnyttelse af husdyrgødning. Man siger, at vi kan udnytte vores husdyrgødning bedre. For svin stiger udnyttelsesgraden til 85 procent, men realiteten er, at vores husdyrgødning kun udnyttes med cirka 64 procent. - Hverken i forsøg eller i virkeligheden kan en udnyttelsesprocent på 85 procent nås. Derfor anser vi kravet for ulovligt. Det vil vi ikke finde os i, så vi fører en retssag.

- De forbyder gødskning, sprøjtning og jordbearbejdning på §3- arealer. Det er ekspropriation af landbrugsjord og reduktion af gødning. Det vil vi ikke finde os i, så vi fører en retssag.

- Den uendelig mængde krav til efterafgrøder ødelægger sædskiftet og har ikke de ønskede effekter og reducerer vores gødning. Det vil vi ikke finde os i, så vi fører retssagerne.

Principielle enkeltsager

Foruden denne stribe gødningsrelaterede retssager, fører Bæredygtigt Landbrug ifølge formanden retssager for enkelte landmænd, når sagerne har principiel karakter:

- Peter Eliassens sag om MFO-efterafgrøder, der ikke vil spire, er kommet til Vestre Landsret. Sagen er berammet til september. Danske landmænd skal ikke være ansvarlig for Guds handlinger - altså vind og vejr.

- Vi har en sag i Næstved (Skaarebækken), hvor et vandløb var rørlagt, det rør blev fjernet uden videre. Vi accepterer ikke ulovlig vandstandshævning - og slet ikke uden erstatning.

- Vi har også afsluttet en sag for vores medlem Morten Egekvist. Her har vi formået at begrænse skaderne for Krydsoverensstemmelse på §3-arealer.

- Det er en kæmpe sejr med stor betydning for mange. Det var en mindre sag, der netop afspejler vores nuværende strategi om at føre mange, men fokuserede retssager, sagde Flemming Fuglede Jørgensen.

Injuriesag

Derudover har Bæredygtigt Landbrug anlagt en injuriesag mod Stiig Markager.

- Han hævder, at nitratudledningen fra landbruget er steget 700 tons pr. år i flere år - selvom både hans kollegaer og den officielle Novanarapport, der rent faktisk har undersøgt det, siger noget helt andet. Den sag kommer snart i retten, og vi glæder os, sagde Flemming Fuglede Jørgensen.

Han nævnte også, at foreningen overvejer at gå til EU i forhold til de danske vandplaner, og at foreningen har politianmeldt en kommune, for at få den til at rense et vandløb op og fjerne store sten.

- Efter en del juridisk tovtrækkeri vil kommunen nu fjerne stenene, sagde Flemming Fuglede Jørgensen.

Sejre og nederlag

Bæredygtigt Landbrug har i mange år ført retssager mod myndighederne, og nogle af dem har været højt profilerede. Og foreningen har både tabt og sejret i retssalene.

Meget markant var sejren i sagen om randzoner, som foreningen førte på vegne af sit medlem Povl Blak Bojer og vandt så overbevisende, at de forhadte randzoner faldt. Selv om sagen var konkret, fik den stor principiel betydning.

En stor og omfattende retssag om gødningsnormer blev formelt tabt, men problemstillingen kom på den politiske agenda, og sagen blev overhalet af øgede gødningsnormer som følge af Løkke-regeringens landbrugspakke.

Med retssagerne har Bæredygtigt Landbrug således formået at sætte både en faglig og politisk dagsorden uanset udfaldet af de konkrete sager.