Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Behov for en second opinion - og for at bruge den
I slutningen af maj skete det igen. Seges havde inviteret professor i miljøteknik på New University of Lisbon, João G. Ferreira, til Christiansborg, hvor han fortalte politikerne i Miljø- og Fødevareudvalget, at det bliver meget svært at nå god økologisk tilstand med ensidig fokus på kvælstof.
Lignende budskab kom fra en international evaluering tilbage i 1989 og fra det internationale evalueringspanel i 2017. Undervejs har et nabotjek ligeledes afsløret, at Danmark er noget for sig selv, når det gælder indsatsen for vandmiljøet.
Utallige gange siden 1980'erne har samme budskab ramt Miljøministeriet, Miljøstyrelsen og eksperterne fra Aarhus Universitet: Ensidig fokus på kvælstof er forkert! Men det bliver systematisk ignoreret af embedsværket. De seneste miljøministre er ligefrem blevet programmeret til at advare landbrugserhvervet mod overhovedet at tale om kvælstof. Grotesk!
I foråret 2011 inviterede Bæredygtigt Landbrug til konference på Christiansborg om kvælstof og vandmiljø, hvor eksperterne fra DMU/DCA skulle diskutere dette elementært vigtige emne med førende eksperter fra USA og Canada. Efter nogle ugers planlægning meddelte de danske eksperter - heriblandt Bo Riemann og Stiig Markager - at de alligevel ikke ville deltage.
Roskilde fjord - totalt misforstået
En måned forinden, nemlig den 17. marts 2011 havde Stiig Markager udtalt sig yderst problematisk til Danmarks Radio:
"Ålegræsset er forsvundet fra mange danske fjorde på grund af den massive kvælstofforurening fra landbruget."
"Det står rigtig skidt til."
"I for eksempel Roskilde fjord var 70 procent dækket af ålegræs for 50-100 år siden. Og i dag er det mindre end fem procent."
Sådan lød det dengang fra Stiig Markager.
Markagers påstand holder ikke
Stiig Markagers udtalelse om "landbrugets kvælstof" er gentaget igen og igen i årevis.
Men i tilfældet Roskilde fjord var Stiig Markagers analyse helt ved siden af.
Realiteten var nemlig, at den spildevandsbelastede Roskilde fjord gennem den nævnte periode var kendetegnet ved en meget lille kvælstofkoncentration og en meget høj fosforkoncentration. Fjorden var altså EKSTREMT fosforbelastet, hvilket allerede var dokumenteret i Bæltprojektet fra 1970'erne (Københavns Universitet).
Roskilde fjord havde Danmarks laveste N:P-forhold på kun 1,2. Som det ses af grafikken, var det de byprægede fjorde med stor fosforudledning - altså lavt N:P-forhold - der var de mest miljøbelastede med høj eutrofiering.
Derfor var det misinformation at give kvælstof skylden for problemerne i Roskilde fjord. Misforståelsen hænger muligvis sammen med fejlanvendelse af Justus von Liebigs minimumslov, som betyder, at landbruget får regningen for renseanlæggenes fosforudslip i form af kvælstofrestriktioner.
Fortsat misinformation
Denne misinformation har været fremherskende lige siden. Så sent som i 2021 var diskussionen oppe i et udvalgsarbejde under Miljøministeriet.
Men hverken ministeriet, styrelsen eller eksperterne fra Aarhus Universitet ville diskutere sagens substans.
Kan regeringen og politikerne virkelig tage ansvaret for, at dansk vandplanlægning fortsat foregår på en så lemfældig vi-alene-vide-facon?
