Lyt til artiklen:

Väderstad overtager amerikansk firma

00:00
Hastighed: ???x
02:57

Väderstad AB, en af verdens førende virksomheder indenfor jordbearbejdning, såning og plantning, har i dag meddelt, at det har erhvervet 100% ejerskab af AGCO-AMITY JV LLC (AAJV). Med base i Wahpeton, North Dakota, vil AAJV, også kendt under navnet Wil-Rich, blive fuldt integreret i Väderstads globale gruppe af virksomheder under navnet Vaderstad Inc.

Det skriver Väderstad i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Siden 2011 har AAJV fremstillet, designet og supporteret Wil-Rich, Wishek og Concord mærkernes produkter gennem 270 forhandlere på verdensplan, heraf de fleste i USA. Med integrering af AAJV i Väderstad gruppen opnår Väderstad adgang til et omfattende forhandlernet i USA, en produktionsfabrik i USA samt fordelen af Wil-Rich, Wishek og Concord mærkernes stolte traditioner og omdømme.

- Dette køb er i overensstemmelse med vores langsigtede ambition om at vokse på det Nordamerikanske marked. AAJV har en stærk position på markedet i USA kombineret med en produktportefølje, som sikrer os et mere komplet produktudvalg i Nordamerika, udtaler Mats Båverud, President & CEO hos Väderstad.

AAJV har siden 2011 været ejet i fællesskab af AGCO og AMITY og har i øjeblikket 110 medarbejdere og produktionsfaciliteter på 30 000 m2, et reservedelsdistributionslager samt udviklings- og forskningsfaciliteter i Wahpeton, North Dakota.

- Vi ser dette som en fremragende mulighed for at øge vores indflydelse i USA. Vores vision er uændret: at blive den førende globale partner indenfor enestående fremspiring. Med overtagelsen af AAJV har vi endnu større forventninger til fremtiden, siger Henrik Gilstring, VP Business Development og medejer af Väderstad.

AAJV tilbyder i øjeblikket en stærk produktlinje med et stort udvalg af løsninger til jordbearbejdning og såning, som f.eks. kultivatorer, tallerkenharver, forskellige typer såmaskiner og gødningsvogne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Dette er en stor dag for virksomheden, for byen Wahpeton og for vores medarbejdere. Kombinationen af vort meget professionelle team og Väderstads stærke og omfattende erfaring vil gøre det muligt for virksomheden at levere en lang række agronomiske løsninger til vore landmænd og samtidig indfri vort mål om vækst sammen med vore forhandlere, udtaler Keith Whitaker, nuværende CEO for AAJV,.

Jason Strobbe er udnævnt til ny Managing Director for Vaderstad Inc. Strobbe er derudover VP Sales & Marketing North America.

I 2013 overtog Väderstad det fulde ejerskab af den Canadisk-baserede virksomhed Seed Hawk, efter at have været medejere siden 2006. Virksomheden med hovedsæde i Langbank, Saskatchewan, hører nu under Väderstad Industries Inc. og producerer de meget populære Seed Hawk luftsåmaskiner med høj præcision til det nordamerikanske marked.