Fødevarestyrelsen har en aftale med Aarhus Universitet omkring myndighedsbetjening, hvilket betyder, at Fødevareministeriet kan bestille opgaver hos universitetet. Det kan ske ved en gennemgang af tilgængelig litteratur, eller hvis der mangler viden på et område, igennem forskningsprojekter.
Og netop sådan et forskningsprojekt bestilte Fødevarestyrelsen efter indgåelsen af 'Politisk aftale om styrket kontrol af dyretransporter', for at finde ud af, om transporten af smågrise foregår på en måde, der lever op til EU's transportforordning.