Lyt til artiklen:

Djursland Landboforening holder fysisk generalforsamling

00:00
Hastighed: ???x
01:27

I år bliver generalforsamlingen for Djursland Landboforening grundet Covid- 19 kun for foreningens aktive medlemmer.

Det skriver landboforeningen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Generalforsamlingen finder sted i Auning Idræts- og Kulturcenter, Sdr. Fælledvej 5c, 8963 Auning torsdag den 10. juni 2021 kl. 19.00 og kræver som altid tilmelding.

Der vil mod sædvanen ikke være indlæg udefra, da aftenens formelle program er udvidet med ekstra valg og beretninger.

Til generalforsamlingen afgiver formand Hans Gæmelke sin beretning med efterfølgende forhandling om beretningen. Derefter vil der være korte beretninger ved de to udvalgsformænd: Peter A. Poulsen, formand for Udvalget for Planter og natur og Erik R. Jensen, formand for Økonomiudvalget.

Denne aften vil der udover den ordinære generalforsamling være valg til Økonomiudvalget og Udvalget for Planter og natur. Der afholdes ligeledes valg til Deltidsudvalget, Økologiudvalget, Svineproduktionsudvalget og Kvægbrugsudvalget. Beretninger fra sidstnævnte formænd kommer til at foregå på en række bedriftsbesøg i juni måned.

Deltagelse i arrangementet kræver et gyldigt coronapas.