Muslingefoder skal rense dansk vandmiljø

Der er store miljømæssige gevinster ved at dyrke muslinger i de danske fjorde. Muslingerne optager nemlig store mængder kvælstof og i mindre udstrækning fosfor fra vandmiljøet - og ovenikøbet lagrer de CO2.

Derudover vil tilsat protein fra muslingeproduktionen også gøre det muligt at begrænse importen af soja til foder, fordi danske foderkilder såsom raps bliver tilstrækkeligt proteinholdige, når man tilsætter muslingerne.

Men indtil nu har fremstillingsprocessen på grund af omkostninger til produktion og tørring været for dyr til, at det kunne blive en rentabel forretning at lave foder af muslingerne. Hos European Proteins mener CEO Jens Legarth dog, at man har knækket den nød:

- Vi bruger ikke penge på tørring af muslingerne, vi konserverer på en anden måde, hvor vi bruger den gamle teknologi fermentering. Og så bliver det en rigtigt god forretning for både landmanden og den kommende foderfabrik, samtidig med at vi gavner vandmiljøet. Hvis du vil gøre havet rent, så er muslingen vejen. Det er dokumenteret, at muslinger ikke kun forbedrer vandkvaliteten gennem filtrering af vandet og opsamling af næringsstoffer. De påvirker også de næringsstoffer, som allerede er samlet i havbunden på de danske fjorde. Og den effekt mangler vi at tilføre de nuværende planer og virkemidler, siger han.

Fermentering øger fordøjelighed

Virksomheden er godt på vej med et pilotprojekt, som skal dokumentere, at der både er økonomi og miljøgevinster i at producere foder på et grundlag af fermenteret planteprotein fra eksempelvis raps- og muslingehøst.

Lige nu er projektet stadig der, hvor man har søgt om et tilskud tæt på ti millioner kroner fra GUDP-midlerne. Hvis tilskuddet falder, vil demonstrationsanlægget komme i gang lige efter sommerferien.

Med i projektet er Emmelev Mølle, Aller Aqua, Vital Petfood Group og AGROVI.

- Det kan blive en stor eksportvare, og Europa kan sagtens blive selvforsynende ved at bruge fermentering på denne måde. Havet har uendelige ressourcer af protein, som vi skal udnytte bedre, siger Jens Legarth og peger samtidig på de miljømæssige gevinster:

- Vi kan hente næring op af havet, bruge det til grisene og samtidig reducere den næring, der igen kommer ud på markerne. Og det vil betyde, at vandløbene og fjordene får meget mindre udledning og et lavere kvælstof-indhold.

Foderet med muslingerne er testet på danske besætninger med både høns og grise med gode resultater.

God grisesundhed med fermenteret foder

Den snart 75-årige griseproducent Poul Uhrenholdt Jensen har i mange år haft gode resultater med selv at fermentere soja og hjemmedyrkede hestebønner samt restprodukter og bruge det som grisefoder.

- Jeg har altid smagt på mit foder hver dag. Og hvis jeg ikke kan lide det, så kan grisene nok heller ikke. De ligner os mere end, vi tror, og derfor kalder jeg dem også grise - ikke svin, siger Poul Uhrenholdt Jensen.

Det fermenterede foder har givet ham mange fordele. Både når det gælder kvælstof og fosfor, har han tal i sit gødningsregnskab, som de fleste landmænd må misunde ham.

Faktisk ligger han 9,9 procent under normen, når det gælder kvælstof. Og når det gælder fosfor, så kom der i forbindelse med en VVM-ansøgning i 2015 først en protest fra den rådgivende agronom fra Danmarks Naturfredningsforening. Men da han så regnskabet, blev protesten straks trukket tilbage.

- Jeg får alt det kvælstof, jeg skal bruge til mine marker, og jeg er gået helt ned i fosforindhold, så jeg tilfører et kilo mindre, end jeg fjerner med afgrøden per hektar.

Og nok så vigtigt, så er foderet faktisk meget sundt for grisene, pointerer Poul Uhrenholdt Jensen.

- Vi giver ikke medicin til grisene. Mælkesyrebakterier har en fantastisk effekt på deres mavesundhed. Man får som landmand et gult kort, hvis man bruger en vis mængde antibiotika. Det er vi aldrig i nærheden af. Vi bruger ikke flokbehandling med antibiotika og har ikke gjort det i mange, mange år, siger Poul Uhrenholdt Jensen, der eksporterer omkring 120.000 smågrise om året.