Miljø- og Fødevareudvalget overvejer raps, som efterafgrøder

- Ikke alene bruges raps til rapsolie, men også til proteinholdigt foder som kan erstatte importeret soja fra Sydamerika og USA. Det er oplagt, at vi kan bruge raps som efterafgrøderne og få gode produkter ud af det. Vi har sendt forslaget videre til ministrene, og indtil det modsatte er bevist, er jeg positiv over for ideen, siger René Christensen (DF), som er formand for Miljø- og Fødevareudvalget, som i forbindelse med et møde med Morten Simonsen fra den Emmelev A/S, som blandt andet producerer vegetablisk olie og biodiesel, besøgte Christiansborg.

Morten Simonsen slog et slag for vinterrapsen:

- Der er ikke en lignende ordning for vinterraps, som eksempelvis tidligt sået vinterhvede, hvor to hektar sået inden 7. september substituerer en hektar vinterafgrøder. Rapsen er ellers en afgrøde med en række positive egenskaber, og som mange landmænd sætter stor pris på, sagde Morten Simonsen på mødet.

Også fødevarepolitisk ordfører Erling Bonnesen (V) er positiv:

- Jeg følger udviklingen på energiområdet, hvor det handler om at iblande biodiesel på raps i fossil diesel samt producere proteinholdige afgrøder. I det lys er det oplagt at bruge efterafgrøder aktivt og få et udbytte til gavn for alle, siger Erling Bonnesen.

I Korn- og foderstofbranchen DAKOFO, støtter konsulent Emil Dalsgaard tanken om raps som efterafgrøde:

- Det er helt oplagt og til gavn for både landmændene og branchen. I Tyskland gøder man efterafgrøderne for at få dem i god vækst, og herhjemme er det oplagt lade raps indgå i puljen af efterafgrøder på lige fod med vinterhvede, da planten er god til at finde næringsstofferne i jorden og udnytte dem, siger Emil Dalsgaard.