Lyt til artiklen:

Nyt samarbejde om investeringer i bæredygtighed

00:00
Hastighed: ???x
03:19

Agrovi og KF Miljø er gået sammen om at støtte landmænds overblik over, hvad de nye klimakrav betyder.

Det skriver Agrovi i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Agrovi skriver, at det giver økonomisk værdi at kunne se på sin bedrift ud fra et klimaperspektiv - men det forudsætter at landmanden har et overblik og er klædt på til at bruge egen data og viden til at træffe de rigtige beslutninger for bedriften.

- Kravet om landbrugets 70 %-reduktion frem mod 2030 begynder at kunne mærkes rundt omkring på bedrifterne. Det kræver, at vi i endnu større grad går fra at tænke kortsigtet til at tænke mere taktisk og åbne flere døre for øget udviklingskapital. Derfor har vi sammen med Agrovi lyst til at gå forrest med nye fundingmuligheder, der bidrager til udviklingen af dansk landbrug og udnytte data om landbruget på nye, konstruktive måder, siger Jeannette Ørbeck, der er udviklingsdirektør i KF Miljø.

Gør det komplekse håndgribeligt

Fundamentet for det nye strategiske makkerskab bygger i høj grad på en fælles passion for at gøre komplekse klimasatsninger mere håndgribelig for den enkelte. Agrovi har kompetencer samt den brede kundedatabase, mens KF Miljø har erfaring med data om miljøinvesteringer og specialiserede viden om nye tilskudsordninger.

- Vi har en kundegruppe som i større og større grad modnes i forhold til, hvordan hele klimadimensionen spiller sammen med deres økonomiske situation. De vil rigtig gerne have del i de nye tilskudsordninger, der begynder at vise sig på markedet, og er nysgerrige på, hvad det kan betyde for deres virksomheds fremtid i en klimasammenhæng. Den udvikling vil vi rigtig gerne hjælpe landmændene med at kunne dokumentere, så de får værdi af deres indsats, fortæller Niels Peter Ravnsborg, direktør i Agrovi.

rich-media-2
Niels Peter Ravnsborg, direktør i Agrovi. Pressefoto: Agrovi og KF Miljø

ESG får betydning i banken

En del af indsatsområderne bliver bl.a. at sikre, at danske landmænd kan opfylde EU-reglerne vedrørende ESG-krav. I investeringssammenhæng er ESG blevet en vigtig betegnelse, som sættes i forbindelse med selskabers måde at drive forretning på. ESG er den engelske forkortelse for miljø, sociale forhold og god selskabsledelse, som fx får betydning for den enkeltes lånevilkår i flere og flere banker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I bund og grund handler det om rettidig omhu, hvor vi som landmænd skal forstå, at vi rent kan faktisk kan blive belønnet for at drive vores bedrift efter ordentlige forhold inden for både CO2-udledning, biodiversitet, forbrug af råmaterialer, giftudledninger, arbejdsmiljøforhold, gennemsigtighed i vores forretning og meget mere. For eksempel har reduceret jordbearbejdning en markant positiv effekt hele vejen rundt, fortsætter Niels Peter Ravnsborg.

I KF Miljø ser man også frem til det nye samarbejde og de muligheder, det vil føre med sig hos den enkelte kunde.

- Vi giver danske landmænd mulighed for at være på forkant med udviklingen og tænke deres klimatiltag ind allerede i deres budgetter og regnskaber, så de har den fornødne dokumentation, der skal til for også at gøre det her til en god forretning for landbruget. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det vil have stor betydning for, hvor meget fx en landbrugsejendom er værd i fremtiden, så vi glæder os til at smøge ærmerne op og komme i gang, slutter Jeannette Ørbeck.