Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Vestjysk lancerer podcast for at nå ud til landmænd
Nedlukningen af Danmark har sat en midlertidig stopper for afholdelse af landbrugsmesser og andre arrangementer, der hidtil har fungeret som velbesøgte mødesteder for landmænd og andre landbrugsinteresserede.
Derfor har man hos Vestjysk valgt at tænke i nye og anderledes baner for at nå ud til de danske landmænd. Alternativet til de fysiske møder bliver en podcast, der i første omgang udkommer i 20 episoder. Det skriver Vestjysk i en pressemeddelelse.
Podcasten har titlen "Vestjysk - med vilje".
- Med vores podcast ønsker vi at inspirere og motivere landmanden inden for forskellige landbrugsfaglige områder, og derfor vil de mange episoder omhandle alt fra dyrehold til planteavl, fortæller Ida Ringgaard, der er den ene halvdel af podcastens to faste værter. Derudover har vi også til hensigt at ramme en bredere målgruppe ved at udgive episoder, hvor vi drøfter mere generelle emner som livet i stuehuset og balancen mellem arbejdsliv og privatliv, fortæller chefrådgiver Ida Ringgaard, der er vært i den nye podcast.
- Vi inviterer gæster i studiet, der hver især bidrager med ekspertise, viden og gode råd inden for deres respektive fagområder. Podcasten er blevet søsat, da vestjysk har et stort ønske om at involvere sig i landmandens dagligdag. Derfor opfordres alle lyttere til at komme med tilbagemeldinger og forslag til relevante emner og spændende gæster, lyder det fra Ida Ringgaard
Højaktuelle emner på dagsordenen
Podcasten vestjysk - med vilje behandler en bred vifte af landbrugsrelaterede emner, der alle har højaktualitet som fællesnævner.
- Bæredygtighed er et aktuelt og omdiskuteret emne, der er på dagsordenen i mange henseender. Dette gør sig også gældende i landbruget, og derfor finder vi det vigtigt at behandle emnet i vores podcast, fortæller kvægrådgiver Anna-Sofie Kjærsgaard, der er den anden halvdel af podcastens faste værtspar.
- Vi drøfter godt landmandskab og bæredygtigt landbrug, ligesom vi taler om teknologiens muligheder i forhold til optimering af bedriften.
De fem første afsnit af "Vestjysk - med Vilje" er allerede tilgængelige og kan findes på Landbrugspodcasten.dk eller på Vestjysks hjemmeside.